Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Molslinjen overrasket over forslag

25. august 2017  |  

Giver mere kø-dannelse på motorveje.

 

Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen, er overrasket over regeringens planer om at sænke taksterne på Storebælt.

 

- Vi er overraskede over det forslag til prisnedsættelser på Storebælt, som regeringen er kommet med. Danmark er plaget af en række trafikale udfordringer i trekantsområdet og særligt på de fynske motorveje, hvor selv nødsporet er i spil. Historisk set har takstnedsættelser medført flere biler på vejene, hvilket vil lægge et seriøst pres på det i forvejen belastede motorvejsnet i de områder, siger Carsten Jensen.

 

- Det er endnu for tidligt at sige noget om konsekvenserne, før vi har set nærmere på detaljerne i forslaget. Som situationen er nu, spiller Molslinjen en betydelig rolle, nå det gælder sammenhængskraften i Danmark. Vores færger transporterede sidste år næsten tre millioner mennesker mellem landsdelene, og tallet stiger år for år. Det vidner om, at danskerne ser Molslinjen som et velfungerende alternativ til at sidde i kø på motorvejene, når de skal krydse Danmark.

- Som det er nu, er det kun et forslag, og vi glæder os til at blive klogere på politikernes tanker bag forslaget. Vi er vant til at agere på kommercielle vilkår og diverse konkurrenceforhold, men når det er sagt, så ligger der et statsligt krav i Storebæltsaftalen om, at der skal være en velfungerende, højfrekvent færgerute over Kattegat. Det er baggrunden for, at vi har investeret næsten 1,6 milliarder kroner i nye skibe over de seneste år, så vi kan tilbyde danskerne et attraktivt alternativ, afslutter Carsten Jensen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

464 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com