Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Molslinjen overtager Danske Færger

Søgeord:

Læst i alt:

1227 gange

Læses i øjeblikket af:

1

26. juni 2018  |  

Af Redaktionen

Mangler dog godkendelse af konkurrencemyndighed.

 

Molslinjen A/S har erhvervet samtlige aktier i Danske Færger A/S. Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der har modtaget anmeldelse herom.

 

- Transaktionen udgør efter parternes vurdering en fusion omfattet af konkurrencelovens bestemmelser om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før enten Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet har godkendt den, lyder det fra styrelsen.

 

Molslinjen driver ruterne Aarhus-Odden samt Ebeltoft-Odden og har vundet Transport, Bygnings- og Boligministeriets udbud om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm fra 1. september 2018, hvor disse ruter (Rønne – Køge og Rønne – Ystad) således overgår til Molslinjen.

 

Danske Færger A/S er pt. ejet af Bornholmstrafikken Holding A/S og Clipper Group A/S med 50 procent hver. Bornholmstrafikken Holding A/S er 100 % ejet af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Danske Færger driver i øjeblikket ruterne Fanø - Esbjerg, Ballen - Kalundborg, Spodsbjerg - Tårs, Bøjden - Fynshav, samt Rønne - Køge, Rønne - Ystad og Rønne - Sassnitz.

- Bortset fra ruterne Fanø - Esbjerg og Rønne - Sassnitz er de ruter, som fusionen omfatter, ruter, der besejles i henhold til offentlige kontrakter udbudt efter Lov om færgefart med regulering af priser og omfang af besejling, som skal genudbydes i henholdsvis 2024 og 2028, lyder det fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

 

Styrelsen opfordrer desuden alle interesserede til at komme med eventuelle bemærkninger til fusionen senest den 4. juli 2018 kl. 12.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com