Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Motorvejs udvidelse fremrykket to år

Søgeord:

31. oktober 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2254 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Mandag 18. november indvier Vejdirektoratet og Vejle Kommune henholdsvis udvidelsen af E45, Østjyske Motorvej mellem Vejle C og Motorvejskryds Skærup, nyt tilslutningsanlæg Vejle S og Grønlandsvejs forlængelse.

Mandag 18. november indvier Vejdirektoratet og Vejle Kommune henholdsvis udvidelsen af E45, Østjyske Motorvej mellem Vejle C og Motorvejskryds Skærup, nyt tilslutningsanlæg Vejle S og Grønlandsvejs forlængelse.



Indvielsen foretages af direktør i Vejdirektoratet Per Jacobsen og Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V).

 

Egentligt skulle de ekstra spor på motorvejen først åbne i 2015, men med åbningen 18. november skærer Vejdirektoratet hele to år af den oprindelige tidsplan.

 

Strækningen er central for afvikling af trafikken i Jylland, fordi både nordgående trafik, fra de tre motorveje fra Odense, Kolding og Esbjerg, samt sydgående trafik fra Herning og Aarhus passerer på strækningen.

 

Udvidelsen af motorvejen fra fire til seks spor giver således strækningen et tiltrængt kapacitetsløft.

- Vi er utroligt glade for, at der nu er blevet mere plads til bilisterne på Jyllands mest trafikerede motorvejsstrækning. Det betyder en stor forbedring for trafikafviklingen i hele området. Og så er udvidelsen endda færdig hele to år før oprindeligt planlagt, siger vejdirektør Per Jacobsen.

 

Han henviser til anlægsloven for udvidelsesprojektet, som angav en forventet færdiggørelse i efteråret 2015.

 

- Det skyldes blandt andet, at Vejdirektoratet tidligt i projektforløbet lavede nogle forberedende arbejder på vejstrækningen. De gjorde, at entreprenørerne fik mere plads til deres arbejde og derfor kunne udføre det hurtigere, tilføjer Per Jacobsen.

 

Tidligt i udvidelsesprojektet fik Vejle Kommune også bevilget penge af Folketinget til en ny motorvejstilslutning syd for Vejle ved Grønlandsvej. Arbejdet med at bygge tilslutningsanlægget blev overdraget til Vejdirektoratet, så det kunne udføres samtidig med anlægsarbejdet på motorvejen.

- Udvidelsen af E45 og især det nye tilslutningsanlæg får stor betydning for Vejle Kommune og den fremtidige udvikling af kommunen, udtaler Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com