Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Motorvejsarbejde starter

9. marts 2015  |  

Ministeren tager første spadestik på Holstebromotorvejen.

Jorden er forhåbentlig frostfri og blomsterne ved at springe ud, når transportminister Magnus Heunicke stikker spaden i jorden den 19. marts klokken 13.00. Ministeren tager den dag det første spadestik til anlægsarbejdet på Holstebromotorvejen.

 

Gravemaskinerne starter på motorvejsstrækningen vest for Herning mellem Snejbjerg og Sinding. Første etape af motorvejen begynder her og slutter ved Sinding nord for Herning. Motorvejens linjeføring kommer til at gå i en bue vest om Herning og får direkte tilslutning til det nye regionshospital i Gødstrup. Motorvejen vest om Herning skal være færdig i foråret 2017.

 

Vejdirektoratets områdechef, Søren Andersen, glæder sig til at komme i gang med projektet, som byder på en tidsmæssig udfordring.

 

-Holstebromotorvejen er netop nu det største motorvejsbyggeri i Danmark. Det er et stort og meget vigtigt projekt for Vejdirektoratet, og vi har en særlig forpligtelse til at overholde tidsplanen, så motorvejen kan servicere det nye regionshospital i Gødstrup som lovet. Vi får travlt og skal sammen med vores entreprenører arbejde effektivt, siger Søren Andersen.

-Lige så vigtig er motorvejen selvfølgelig for naboerne, grundejerne og de kommende trafikanter på vejen. Vi håber på omgivelsernes forståelse og tålmodighed under anlægsfasen, og at de derefter får stor glæde af motorvejen," tilføjer Søren Andersen.

 

Motorvejen vest for Herning åbner i 2017 og resten af motorvejen frem til Holstebro N inden udgangen af 2018. 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

861 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com