Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Move lagde godt fra land

Søgeord:

3. maj 2018  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

901 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Livlig debat blandt transportprofessionelle.

 

Den nye spiller i den danske transportmesse-branche, Move messen, lagde godt fra land, da den slog dørene op i konferencecentret Messe C i Fredericia i går onsdag.

 

På åbningsdagen var det lykkedes arrangørerne at samle et flot panel af transportprofessionelle fra hver sit hjørne af logistikbranchen, der i et såkaldt rundbordsmøde ikke var bange for at gøre opmærksom på deres indbyrdes uoverensstemmelser og således skabte en livlig og god debat.

 

Paneldeltagerne bestod af Mogens Therkelsen – arbejdende bestyrelsesformand i H. P. Therkelsen A/S, Nils Skeby – direktør i ADP A/S, Henrik Dam Larsen – administrerende direktør i DB Schenker Danmark, Jakob Ullegård – direktør i Danske Rederier og Michael Svane – branchedirektør i DI Transport, mens tidligere transportminister Hans Chr. Schmidt var ordstyrer.

Ønske om single window

Øverst på dagsordenen stod multimodalitet, og der var tilsyneladende bred enighed blandt debattørerne om vigtigheden af mere multimodalitet i transport- og forsyningskæden. Dog var der uenighed om, hvordan vi når dertil.

 

Repræsentanterne fra den maritime branche, Jakob Ullegård og Nils Skeby, slog begge et slag for et globalt ”single-window” system, der vil kunne nedbryde lovgivningsmæssige barrierer ved grænseoverskridende transport. Desuden luftede ADP-direktøren sin manglende begejstring for regeringens tiltag til billigere billetpriser over Storebælt.

 

- Nedsættelse af afgifterne på Storebæltsforbindelsen er ikke fordrende for multimodaliteten - den er med til at give et incitament til mere lastbiltransport. Så det er også et spørgsmål om, om man fra politisk side vil prioritere mere multimodalitet, sagde han direkte henvendt til Hans Chr. Schmidt.

Her-og-nu kultur

Hvor Jakob Ullegård plæderede for, at arbejdet med mere multimodalitet skal finde sted på EU-plan, mente Michael Svane, at det er ude i branchen, forandringerne skal finde sted.

 

- Jeg har været med i den her branche i mange år, og jeg er hamrende træt af, at der sidder nogle folk ude bag skrivebordene og bestemmer, at ”2018 skal være multimodalitetens år”. Jeg tror ikke på det, det flytter ikke en tøddel. Forandringerne skal ske ude i transportbranchen. Vi skal ikke have EU til at bestemme, hvordan transporterne hænger sammen. De skal koncentrere sig om at fjerne barrierer, lød det fra DI-direktøren.

 

For Mogens Therkelsen handler problemet især om kulturen, hvor forbrugerne ude bag computerskærmene hellere ser, at deres varer kom i går end i dag.

- I dagens transportbranche handler det om just-in-time og her-og-nu levering. Og vi løser kun problemet ved at få kunderne med, så de ikke bruger transportbranchen som konkurrenceparameter, lød det fra vognmanden, der tilføjede:

 

- Selv om vi har diskuteret multimodalitet i årtier, så skal vi ikke stoppe, for det er stadig aktuelt, sagde han.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com