Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Multimodalitet er kun en politisk livret

Søgeord:

22. maj 2008  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2332 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Skepsis: Freja Transport & Logistics adm. direktør Jesper E. Petersen advarede mod politiske luftkasteller på havnekonference i Kolding.

Skepsis: Freja Transport & Logistics adm. direktør Jesper E. Petersen advarede mod politiske luftkasteller på havnekonference i Kolding.



Af Lars Lassen

 

Rollen som Rasmus Modsat var på Danske Havne og Transportøkonomisk Forenings havnekonference tildelt adm. direktør Jesper E. Petersen fra Freja Transport & Logistics A/S.

 

Mens de fleste foredragsholdere på konferencen spåede en multimodal fremtid med havnene i en nøgleposition på det danske og europæiske godstransportnetværk, så fremhævede Jesper E. Petersen helt basale grundvilkår for godstransporten.

 

- Hvem er det der efterspørger intermodalitet? Det er politikere og trafikplanlæggere, der gerne ser mere gods på jernbane og skib. Det er ikke markedet. Her spiller modaliteten slet ingen rolle. Markedet efterspørger regularitet, hurtighed og effektivitet. Det er derfor lastbilen hersker i Europa, fastslog Jesper E. Petersen.

Han understregede, at Freja Transport & Logistics var en flittig bruger af både færgeruter og ro/ro-skibe.

 

- Skibstrafikken bliver kun aktuel, når den naturligt er et led i godskorridorerne. I hvert fald når der er tale om gods med en vis værdi. Vi sender dagligt mange lastvognstog og trailere med færger og ro/ro skibe. Det er uundgåeligt, når man har sit kernemarked i Norden, sagde Jesper E. Petersen.

 

Succes og forsinkelser

 

Freja Transport & Logistics A/S adm. direktør fortalte også om virksomhedens erfaringer med jernbaneløsninger:

 

- Vi har faktisk succes med en bil-bane-bil løsning mellem Solna ved Stockholm og Chioggia i Italien.

 

Godset kører med bil til Høje Taastrup, hvor traileren sættes på et heltog til Busto Arsizio i Italien, for så at køre med bil det sidste stykke til Chioggia.

- Men vi oplever gang på gang, at der er forsinkelser. Omkring 25 procent af togafgangene er forsinket. Det glæder kun for et par procent af lastbiltransporterne. De er simpelthen langt mere fleksible fordi lastbilerne med lethed kan finde en alternativ rute, hvis der opstår forhindringer på vejen, sagde Jesper E. Petersen.

 

Opgivet

 

Men Freja-direktøren havde også et par eksempler på baneprojekter, der er opgivet.

 

- Det er eksempelvis muligt at lave kombitransportløsninger på jernbane mellem Skandinavien og Spanien. Men det er simpelthen ikke konkurrencedygtigt. Vi har også undersøgt mulighederne for at transportere gods med jernbane fra Storbritannien til Polen. Men der er simpelthen alt for mange omlastninger på vejen og dermed tilsvarende alt for mange ting, der kan gå galt.

Brød til borgerne

 

Jesper E. Petersen ville ikke udelukke, at det er muligt at flytte gods fra vej til bane eller sø.

 

- Men det kræver meget store investeringer og en politisk vilje til at sikre den nødvendige effektivitet. Men det er også nødvendigt, at politikerne forstår, at der er grænser for, hvad der er muligt, hvis den nødvendige effektivitet skal bevares. Og politikerne skal huske, at godstransport handler om at levere forsyninger til befolkningen, sagde Jesper E. Petersen og henviste til den franske konge Ludvig den 16., der glemte at sørge for brød – eller for den sags skyld kage – til Paris’ befolkning.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk