Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Én dør åben

Søgeord:

3. november 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

8986 gange

Læses i øjeblikket af:

1

EF-domstolen fastslår i ny dom, at ”touch down” ikke er afgørende ved vurderingen af forsinkelseserstatning til flypassagerer

 

Af advokat Henrik Kleis, Delacour

 

EF-domstolen (eller blot Domstolen og ikke EU-domstolen) tæller blandt sine opgaver at træffe afgørelse i såkaldte præjudicielle spørgsmål, hvor de almindelige domstole i de enkelte medlemslande i en konkret sag mener at stå over for et afgørende spørgsmål, der kræver en mere principiel EU-retlig stillingtagen og derfor sker det ofte, at en lokal sag udsættes, indtil EF-domstolen har taget stilling til det spørgsmål, der så forelægges denne retsinstans.

 

Dette skete også i en østrigsk retssag, hvor begrebet ”ankomsttidspunktet” i henhold til ”Europa-Parlamentet og Rådets Forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT L 46, s. 1) … ” skulle fastlægges i forbindelse med, at en passager havde fløjet med et tysk luftfartsselskab, som afviste at yde kompensation på grund af det, som passageren mente, var en forsinket flyvetur med ankomst til lufthavnen Køln/Bonn i Tyskland.

De grundlæggende regler, som findes i forordningen fra 2004, fastslår bl.a., at der ved "endelig bestemmelsessted” forstås det bestemmelsessted, der er anført på den billet, der fremvises ved indcheckningsskranken eller, ved direkte tilsluttede flyforbindelser, bestemmelsesstedet for den sidste flyvning; alternative tilsluttede flyforbindelser, der er til rådighed, tages ikke i betragtning hvis det oprindeligt planlagte ankomsttidspunkt overholdes.

 

Jeg har tidligere her i Danmarks Transporttidende beskrevet en ny dansk bekendtgørelse, som skulle sætte nye regler om ”denied boarding” i kraft og nogle af de regler, som netop aflysning af flyafgange vedrører, slår fast, at passageren har ret til kompensation, med mindre at de får meddelelse om aflysning mindre end syv dage før det planlagte afgangstidspunkt og får tilbudt en omlægning af rejsen, så de kan afrejse højst en time før det planlagte afgangstidspunkt og ankomme til det endelige bestemmelsessted senest to timer efter det planlagte ankomsttids-punkt.

Forsinkelse og kompensation

Den grundlæggende regel om forsinkelse findes i artikel 6, hvor det hedder, at

 

1. ”Hvis et transporterende luftfartsselskab med rimelighed forventer, at en flyafgang bliver forsinket ud over tidspunktet for den planlagte afgang med to timer eller mere for alle flyvninger på 1 500 km eller mindre eller med tre timer eller mere for alle flyvninger inden for Fællesskabet på mere end 1 500 km og for alle andre flyvninger på mellem 1 500 km og 3 500 km eller med fire timer eller mere for alle flyvninger, som ikke falder ind under a) eller b) tilbyder det transporterende luftfartsselskab passagererne den bistand, der er specificeret i artikel 9, stk. 1, litra a), og artikel 9, stk. 2

ii) den bistand, der er specificeret i artikel 9, stk. 1, litra b) og c), når det nye afgangstidspunkt med rimelighed kan forventes at være senest dagen efter det planlagte afgangstidspunkt

 

iii) den bistand, der er specificeret i artikel 8, stk. 1, litra a), når forsinkelsen er på mindst fem timer.

 

2. Bistand skal under alle omstændigheder tilbydes inden for de tidsfrister, der er anført ovenfor i forbindelse med hver enkelt afstandskategori.”

 

Kompensationen er efter artikel 7 250 EUR for alle flyvninger på højst 1.500 km. Hvis en passager i henhold til artikel 8 får tilbudt omlægning af rejsen til vedkommendes endelige bestemmelsessted på en alternativ flyvning, og ankomsttidspunktet ikke overstiger det planlagte ankomsttidspunkt på den oprindeligt reserverede flyvning med to timer for så vidt angår alle flyvninger på 1 500 km eller mindre kan det transporterende luftfartsselskab nedsætte kompensationen med 50%.

Tre timer og tre minutter

Passageren købte en flybillet hos luftfartsselskabet for at rejse fra Salzburg (Østrig) til Köln/Bonn. Ifølge denne billet var det planlagte afgangstidspunkt fra Salzburg den 11. maj 2012 kl. 13:30 og det planlagte ankomsttidspunkt til lufthavnen Köln/Bonn den samme dag kl. 14:40. Flyveafstanden mellem disse to lufthavne udgør ved en ”storcirkelberegning” mindre end 1 500 km.

 

Den 11. maj 2012 lettede passagerens fly fra Salzburg med forsinkelse. Ved ankomsten berørte flyet først landingsbanen i Köln/Bonn-lufthavnen kl.17:38. Flyet befandt sig imidlertid først på standpladsen kl. 17:43, dvs. tre timer og tre minutter efter det planlagte ankomsttidspunkt. Flyets døre blev åbnet kort efter.

 

Passageren var af den opfattelse, at ankomsten til det endelige bestemmelsessted skete med mere end tre timers forsinkelse i forhold til det planlagte ankomsttidspunkt. Han mente derfor, at han var berettiget til en kompensation på 250 EUR i henhold til artikel 5-7 i forordning nr. 261/2004. Luftfartsselskabet anførte, at da det faktiske ankomsttidspunkt er det tidspunkt, hvor flyet berørte landingsbanen i Köln/Bonn-lufthavnen, er forsinkelsen i forhold til det planlagte ankomsttidspunkt kun 2 timer og 58 minutter, hvorfor der ikke skal ydes kompensation.

Første dør

Førsteinstansretten fastslog, at det faktiske ankomsttidspunkt, der skulle tages i betragtning, var det tidspunkt, hvor den første dør åbnes med henblik på, at passagerne kan forlade flyet. Denne ret pålagde følgelig luftfartsselskabet at betale passageren kompensation på 250 EUR. Luftfartsselskabet appellerede denne afgørelse til den Landesgericht Salzburg der besluttede at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

 

”Hvilket tidspunkt er afgørende for begrebet ”ankomsttidspunkt” som omhandlet i artikel 2, 5 og 7 i [forordning nr. 261/2004]:

 

- det tidspunkt, hvor flyet berører landingsbanen (”touchdown”)

 

- det tidspunkt, hvor flyet har nået sin standplads, og alle parkeringsbremser er aktiveret, henholdsvis bremseklodserne anbragt (”in-block tid”)

 

- det tidspunkt, hvor flyets dør åbnes

- det tidspunkt, som parterne har aftalt i medfør af deres partsautonomi?”

 

Domstolen skulle nu fortolke begrebet ”ankomsttidspunkt”, i relation til den forsinkelse, der berører flypassagererne, som enten det tidspunkt, hvor flyet berører landingsbanen i ankomstlufthavnen, det tidspunkt, hvor flyet har nået sin standplads, og hvor alle parkeringsbremser er aktiveret, henholdsvis bremseklodserne anbragt, det tidspunkt, hvor flyets dør åbnes, eller et tidspunkt, som parterne har aftalt i fællesskab.

 

Faktisk ankomsttidspunkt

Indledningsvis bemærkede Domstolen i den afgørelse der blev truffet 4. september 2014, at den nævnte forordning omhandler forsinkelse af flyafgange i to forskellige situationer.

 

Dels henviser forordning nr. 261/2004 i visse sammenhænge til en forsinkelse i forhold til det planlagte afgangs-tidspunkt, således som det er tilfældet med forsinkelsen af flyafgange som omhandlet i den nævnte forordnings artikel 6.

Dels henviser forordningen i andre sammenhænge til den forsinkelse, der konstateres ved ankomsten, således som det er tilfældet i forordningens artikel 5 og 7. Det fremgår af disse artikler, at for at fastslå omfanget af en sådan forsinkelse skal flyets planlagte ankomsttidspunkt sammenlignes med det tidspunkt, hvor flyet faktisk er ankommet til sit bestemmelsessted.

 

Domstolen fastslog at begrebet ”det faktiske ankomsttidspunkt” skal fortolkes således, at det anvendes ensartet i Unionen.

 

Domstolen henviste til at den selv allerede i en anden sag havde fastslået, at passagerer, der er udsat for lange forsinkelser, dvs. med tre timer eller mere, ligesom de passagerer, hvis oprindelige flyafgang er blevet aflyst, og hvis transporterende luftfartsselskab ikke har været i stand til at tilbyde en omlægning af rejsen på de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra c), nr. iii), har ret til kompensation i henhold til artikel 7, idet disse passagerer uigenkaldeligt mister tid. Domstolen henviste her til en tidligere dom Folkerts, C-11/11, EU:C:2013:106, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis.

Lukket rum

Under flyvningen er passagerne således nødsaget til at opholde sig i et lukket rum, undergivet luftfartsselskabets instruktion og kontrol, hvor deres muligheder for at kommunikere med omverdenen af tekniske eller sikkerhedsmæssige grunde er begrænset betydeligt. Passagererne kan ikke under disse omstændigheder løbende varetage deres personlige, familiemæssige, sociale eller arbejdsmæssige anliggender. Først når flyvningen er overstået, kan de genoptage deres sædvanlige aktiviteter.

Selv om sådanne gener må anses for at være uundgåelige, så længe flyvningen ikke overstiger den planlagte flyvetid, forholder det sig imidlertid anderledes i tilfælde af forsinkelse, da den tid – som beskrevet i den foregående præmis – der er gået ud over den planlagte flyvetid, udgør ”tabt tid”, eftersom de pågældende passagerer ikke kan udnytte den til de formål, med henblik på hvilke de på det ønskede tidspunkt rejser til det valgte bestemmelsessted.

Det følger heraf, at begrebet ”ankomsttidspunkt” i forbindelse med forordning nr. 261/2004 skal forstås som det tidspunkt, hvor den situation, der er beskrevet i nærværende doms præmis 20, ophører.

 

Domstolen konstaterede, at situationen for flypassagerer i princippet hverken ændrer sig væsentligt, når flyet berører landingsbanen i ankomstlufthavnen, når flyet har nået sin standplads, og parkeringsbremserne er aktiveret, eller når bremseklodserne er anbragt, idet passagerne fortsat er pålagt forskellige begrænsninger i det lukkede rum, hvori de befinder sig.

 

Det er først på det tidspunkt, hvor passagerne har lov til at forlade flyet, og hvor der i denne forbindelse er givet ordre til at åbne flyets døre, at passagerne i princippet kan genoptage deres sædvanlige aktiviteter uden at være underlagt disse begrænsninger.

IATA-regler ingen betydning

På baggrund af samtlige ovenstående bemærkninger fastslog Domstolens 9. afdeling, at artikel 2, 5 og 7 i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at begrebet ”ankomsttidspunkt”, der anvendes til at fastslå omfanget af den forsinkelse, der berører flypassagererne, er det tidspunkt, hvor mindst én af flyets døre åbnes, forudsat at passagerne på dette tidspunkt har lov til at forlade flyet.

 

Domstolen nævnte også, at konklusionen ikke ændredes af, at flere EU-forordninger samt visse dokumenter fra International Air Transport association (IATA) henviser til ”det faktiske ankomsttidspunkt” som det tidspunkt, hvor et fly har nået sin standplads. Disse forordninger og dokumenter forfølger således målsætninger vedrørende regler for luftfart og navnlig tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter, der adskiller sig fra formålet med forordning nr. 261/2004. De deri indeholdte definitioner kunne følgelig ikke anses for at være relevante for fortolkningen af de tilsvarende begreber i forbindelse med forordning nr. 261/2004, der for sin del udelukkende har til formål at tildele mindsterettigheder til de passagerer, der er udsat for visse gener på grund af boardingafvisning mod deres vilje, eller at deres flyafgang aflyses eller bliver forsinket

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com