Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

600 – and still going strong

Søgeord:

10. januar 2020  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

2593 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Leder i Transport Tidende nummer 1/2020 af ansvarshavende redaktør Anders P. Gajhede.

 

Dette nummer af Transport Tidende markerer et jubilæum. Når læseren slår op på side 30, vil denne kunne læse Henrik Kleis’ artikel nummer 600 til Transport Tidende. Den aarhusianske advokat og partner i DLA Piper skrev sin første artikel til Tidende i 1991, endnu en i 1992, og siden 1993 har han skrevet i hvert eneste nummer.

 

Vi ved, at nogle læsere som det første slår op på Henrik Kleis’ klumme for derefter at læse resten af avisen, og vi er naturligvis stolte over at have en kapacitet som Henrik Kleis om bord på Transport Tidende-holdet.

 

Jeg havde selv fornøjelsen at portrættere Kleis i forbindelse med hans 25 års jubilæum som Tidende-skribent i 2018. Her nævner han, at han blandt andet skriver klummer til Transport Tidende for at holde sig skarp.

- Jeg er nødt til at holde mig skarp, for i takt med, at vi bliver flere og flere i firmaet, er der færre og færre ting, jeg selv behøver at være ekspert i. Men så længe I vil have mig og så længe jeg arbejder med branchen – det er et must, for man er nødt til at holde sig ajour med, hvad der sker – bliver jeg ved med at skrive, lød det dengang fra Henrik Kleis.

 

Der er i den grad grund til at kippe med flaget og sige tusind tak til Henrik Kleis for hans kæmpestore bidrag over årene. Vi håber på 600 transportjuridiske artikler mere – mindst.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com