Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ADP A/S henter strategisk projektchef i Hirtshals

Søgeord:

3. maj 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

211 gange

Læses i øjeblikket af:

1

ADP A/S ansætter Jens Kirketerp Jensen som Head of Strategic Projects.

 

Med ansættelsen af Jens Kirketerp Jensen opruster ADP med en strategisk og kommerciel kapacitet, der skal understøtte ADP’s strategi om at blive Danmarks grønne logistikknudepunkt.

 

Jens Kirketerp Jensen kommer fra stillingen som administrerende direktør for Hirtshals Havn og tager sin store viden og erfaring fra investeringer i vedvarende energiløsninger og kommerciel udvikling af blandt andet RO/RO-trafik og jernbaneløsninger med til ADP og Fredericia Havn.

 

ADP har det seneste år tiltrukket en række energiklynger til Fredericia og er samtidig i gang med at etablere et stærkt klimapartnerskab i Trekantområdet. Jens Kirketerp Jensen får som Head of Strategic Projects en nøglefunktion i udviklingen af Fredericia som et energiknudepunkt til skalering af fremtidens PtX løsninger.

Udvikle multimodalitet

Samtidig skal Jens Kirketerp Jensen videreudvikle ADP’s multimodale satsning om at få langt mere gods på jernbane, blandt andet ved at binde Fredericia Havn sammen med Taulov Dry Port. Jens’ strategiske blik og mangeårige erfaring fra transport- og havnesektoren vil komme fuldt ud i spil i forbindelse med ADP’s transformation mod at blive Danmarks grønne logistikknudepunkt.

 

Jens Kirketerp Jensen ser frem til at begynde sit nye job i Fredericia:

 

- Jeg glæder mig rigtigt meget til at tiltræde i ADP som Head of Strategic Projects. Fredericia Havns centrale placering og forretningsmæssige udvikling gør det muligt for ADP at blive Danmarks grønne logistikknudepunkt. Det er en udvikling, jeg helt sikkert vil kunne bruge mine energimæssige og kommercielle kompetencer til at accelerere, siger Jens Kirketerp Jensen.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com