Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ATL: Hvordan sælges chaufførjobbet?

Søgeord:

Læst i alt:

202 gange

Læses i øjeblikket af:

1

6. juni 2019  |  

Af Redaktionen

Kommentar af Lars William Wesch, direktør i ATL.

 

”Hvordan sælger vi jobbet som chauffør i mødregruppen?”, spørger Lars William Wesch, direktør i ATL, i denne kommentar:

 

”En gruppe kvinder mødes i deres mødregruppe og taler om uddannelse og job. Hvad er de bedste argumenter for, at de skal vælge et job i transportbranchen? Spørgsmålet bliver stillet på Folkemødet på Bornholm, der finder sted om halvanden uge. Det er et godt spørgsmål, og det er nødvendigt, at vi finder et godt svar.

 

Jobbet som chauffør har traditionelt været et mandefag. I dag er kun to procent af chaufførjobbene besat af kvinder, men sådan behøver det ikke at blive ved med at være. Det kan lige så godt være en kvinde, som sidder i førerhuset.

Som jeg har skrevet en del gange tidligere på denne plads, er der udsigt til en alvorlig mangel på chauffører i de kommende år. Derfor går det ikke, at vi nærmest per automatik udelukker halvdelen af Danmarks befolkning fra at køre lastbil. Tvært i mod skal vi gøre meget mere for at rekruttere kvinderne. Ikke fordi de er kvinder, men fordi det er simpel logik.

 

På Folkemødet kan man blandt andre møde Lene Holst Høgh Engkvist, som til daglig arbejder som godschauffør hos Viggo Petersens Eftf. Hun vil fortælle om sin fascination ved at arbejde i branchen. Jeg vil selv deltage i en debat om vejen til at få flere kvinder i førersædet. Og til sidst vil Job i Transport lancere et nyt initiativ, som skal få flere kvinder til at arbejde i transportbranchen.

Hvem ved? Måske kommer chaufførjobbet en dag op at vende i mødregruppen.”

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com