Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Benedikte Leroy nyt medlem af DSV’s bestyrelse

Søgeord:

18. marts 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

896 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Benedikte Leroy afløser Annette Sadolin, der ikke stillede op til genvalg.

 

På DSV A/S' ordinære generalforsamling den 17. marts 2022 blev Benedikte Leroy valgt til nyt medlem af DSV's bestyrelse. Hun kommer med betydelig erfaring fra teknologi- og transportbranchen og inden for ESG-området (Environmental, Social and Corportate Governance).

 

DSV A/S' aktionærer har valgt Benedikte Leroy som nyt medlem af bestyrelsen. Hun afløser Annette Sadolin, som ikke stiller op til genvalg. Valget af Leroy fandt sted den 17. marts på DSV A/S' ordinære generalforsamling.

 

Benedikte Leroy har i øjeblikket en stilling som Senior Vice President & Global General Counsel hos den svenske lastvognsproducent Volvo Trucks AB.

Hun har stor erfaring inden for både teknologi fra internationale lederroller hos store teknologivirksomheder og inden for overholdelse af juridiske regler, etik, ESG og opkøb og frasalg af virksomheder.

Formand for DSV's bestyrelse, Thomas Plenborg, udtaler i en pressemeddelelse:

 

- Jeg er glad for at kunne byde Benedikte Leroy velkommen til bestyrelsen hos DSV. Benediktes stærke baggrund inden for teknologi og opfyldelse af legale forpligtelser og hendes forståelse af transportbranchen gennem hendes nuværende SVP-rolle i Volvo Trucks gør hende til en værdifuld forstærkning til vores bestyrelse. To af DSV's vigtigste fokusområder er digitalisering og ESG, og jeg sikker på, at Benedikte kan hjælpe os med at fremme disse strategiske dagsordener yderligere.

Grøn omstilling

Benedikte Leroy ser frem til at bidrage til det arbejde, der ligger forude for både DSV og transport og logistikbranchen generelt og siger:

 

- DSV er blevet en af de største virksomheder i Danmark og en global markedsleder inden for transport- og logistikbranchen. Fra denne stærke globale position tager DSV fat i, hvad også jeg mener er de vigtigste udfordringer for branchen – omstillingen til grønnere transportformer og forsyningskæder og til mere digitaliseret infrastruktur og service. Jeg er beæret over at være blevet valgt ind i bestyrelsen i DSV, og jeg ser frem til at bidrage til de vigtige dagsordener sammen med formanden, bestyrelsesmedlemmerne, direktionen og global DSV-organisation., lyder det fra Benedikte Leroy.

Benedikte Leroy afløser Annette Sadolin, som valgte at træde ud af bestyrelsen efter mange års værdsat arbejde i DSV. Annette Sadolin har siddet i DSV's bestyrelse siden 2009.

 

- Jeg vil gerne takke Annette Sadolin for hendes mangeårige dedikerede arbejde for DSV. Annette har været en vigtig del af bestyrelsen i mere end ti år, hvor DSV har udviklet sig og vokset markant. DSV har gennem årene nydt godt af hendes brede forretningskendskab og erfaring. På vegne af bestyrelse og direktion ønsker jeg Annette alt det bedste i hendes fremtidige bestræbelser, siger Thomas Plenborg.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk

Ret cookie-samtykke