Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

BHS Logistics løber med transportpris

Søgeord:

8. november 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

230 gange

Læses i øjeblikket af:

1

FDE Fonden uddeler ”Initiativpris 2021”.

 

FDE Fonden har uddelt sin ”Initiativpris 2021” til BHS Logistics A/S i Rønne. Prisen blev overrakt til virksomhedens administrerende direktør, Morten Studsgaard, ved et arrangement på firmaets hovedsæde i Rønne.

 

FDE Fondens formand Jens Iwer Petersen sagde i forbindelse med overrækkelsen, at FDE Fonden gerne vil fremhæve og hædre gode og fremadrettede initiativer, der kan inspirere transportbranchens virksomheder.

 

- BHS Logistics har i alle årene været dybt respekteret i transport- og logistikbranchen og løbende været innovative og udviklet nye specialer. Herunder er I ikke mindst blevet kendt som en af Danmarks førende pharma-transportører. Vi kan alle huske, da de første vaccinedoser mod Covid-19 ankom til Danmark i slutningen af december sidste år, og at det var BHS Logistics, der stod for distributionen fra Statens Serum Institut til de danske regioner. I har siden på en professionel måde distribueret millioner af vaccinedoser ud til danskerne, hvilket fortjent har givet jer megen positiv omtale og anerkendelse, sagde formand Jens Iwer Petersen og fortsatte:

- I tilbyder alle transportformer og kan via deltagelse i diverse nationale og internationale netværk tilbyde jeres kunder en optimal service. Kvaliteten sikres via diverse relevante certificeringer. Ledelsesmæssigt har I også udviklet jer løbende over årene ved at styrke bestyrelsesarbejdet med kvalificerede eksterne medlemmer, der kan være med til at give virksomheden de rette impulser og god sparring med henblik på en fortsat positiv udvikling. Og vi kan konstatere, at den gode udvikling både økonomisk og vækstmæssig fortsætter med en større investering i et nyt stort logistikcenter ved Køge. Så der er endnu engang sat gang i vækstmotoren i BHS Logistics A/S. Og så er det dejligt at konstatere, at der siden 1946 er gennemført nogle vellykkede generationsskifter, så der fortsat står en Studsgaard i spidsen for virksomheden, sagde formand Jens Iwer Petersen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com