Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Blandet år for Øresundsbron

Søgeord:

14. januar 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

113 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Flere lastbiler end nogensinde i marts, juni og november.

 

Øresundsbron fortæller om flere rekorder over Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige i løbet af 2021.

 

Blandt andet slog godstrafikken flere rekorder. Hver måned siden februar har lastbiltrafikken over broen været rekordhøj. Aldrig før har godstrafikken i en enkelt måned oversteget 50.000 passager – en milepæl, der blev overgået i både marts, juni og november.

 

1.517 lastvogne passerede i gennemsnit over Øresundsbron hver dag i 2021 – det er en fremgang på otte procent i forhold til 2019 – altså året inden Covid-19 ramte trafikken på broen.

 

Året både startede og sluttede med stramme indrejseregler i begge retninger. I årets første kvartal faldt antallet af rejser over broen med cirka 55 procent i forhold til året før. Vejtrafikken var cirka 30 procent lavere i begyndelsen af juli sammenlignet med samme tidspunkt i 2019, men i slutningen af september var biltrafikken kun cirka 14 procent lavere end i 2019. Og den positive udvikling fortsatte i efteråret, indtil de nye indrejserestriktioner i begge lande i slutningen af december 2021 fik trafikken til at falde med cirka 35 procent sammenlignet med 2019. Alligevel har Øresundsbron haft en nettotilgang af kunder på cirka 25.000 i løbet af 2021.

- Øresundsregionens potentiale og alt det, der binder os sammen, fik et positivt løft i 2021. Debatartikler og ministermøde bidrog til at sætte Øresundsregionen på agendaen. Gang på gang fik vi sat fokus på, hvor vigtigt det er at bygge flere broer mellem landene. Nu fortsætter vi arbejdet med at genskabe tilliden til, at Øresundsbron altid er åben, og fokusere på potentialet i en integreret region, siger Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbron. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk