Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Blød Brexit nærmer sig - måske

Søgeord:

14. november 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

681 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Klumme af Henrik Beck, politik- og kommunikationschef i Danske Speditører.

 

"Natten mellem torsdag den 31. oktober og fredag den 1. november 2019 skulle Storbritannien være trådt ud af EU. Sådan kom det dog heldigvis ikke til at gå. Katastrofen blev undgået.  

Nu er udmeldelsesdatoen udsat til den 31. januar 2020. Det er endda lykkedes for den britiske premierminister Boris Johnson at få udskrevet parlamentsvalg til afholdelse den 12. december 2019.

Skal man tro de første meningsmålinger, står det konservative parti til at vinde. Sker det, vil Boris Johnson fortsætte sin Brexit-linje.

Inden parlamentsvalget blev udskrevet, førstebehandlede parlamentet i oktober 2019 den skilsmisseaftale, som den britiske premierminister Boris Johnson forinden havde forhandlet på plads med EU. Det endte med en principgodkendelse af aftalen.

Nu mangler blot det britiske parlaments endelige godkendelse. Det er der nu udsigt kan ske sted inden den nye skæringsdato 31. januar næste år.

Skilsmisseaftale = overgangsperiode

Derfor kan det godt være, at det ender med en velordnet britisk EU-exit baseret på den indgåede skilsmisseaftale. Med skilsmisseaftalen følger også en overgangsperiode frem til udgangen af december 2020, hvor Storbritannien midlertidigt bevarer sin tilknytning til det indre marked og EU-Toldunionen.

Bliver dette scenarie en realitet, bliver det altså først den 1. januar 2021, at sker ændringer af betydning for speditørerne og det øvrige danske erhvervsliv.


Udsigt til informationskampagne

Efter det britiske parlamentsvalg den 12. december 2019 får vi formentlig et mere sikkert overblik over, hvad der kommer til at ske. Og hvornår det kommer til at ske.

Derefter vil samtlige medlemsvirksomheder under Danske Speditører, samtlige medlemsvirksomheder under Erhvervslivets Kompetencecenter For Told (EKFT) og alle, der deltog i den store Toldkonference 24. oktober, blive indbudt til informations- og netværksmøder om Brexit.

Ved disse møder vil der blive sat fokus på alle relevante aspekter af Brexit. Det drejer sig blandt meget andet om:
 
Håndtering af forsinkelser, der skyldes Brexit

Alle skal være klar over, at når Brexit er blevet en realitet – og overgangsperioden er udløbet – vil der opstå usikkerhed om f.eks. transporttider. Det vil kunne dreje sig om forsinkelser, der skyldes de nye toldprocedurer, der skal følges, når Storbritannien bliver et tredjeland, og når der derfor skal fortoldes som til og fra et hvilket som helst andet tredjeland. Det samme vil kunne ske som følge af fødevarekontrol.

Nye vilkår for vejgodstransporten
Når Storbritannien forlader EU - og en overgangsperiode, hvor Storbritannien midlertidigt bliver i det indre marked er overstået – kan transportvirksomheder fra Danmark og de øvrige EU- lande kun køre i Storbritannien med CEMT-tilladelser.

Disse CEMT-tilladelser skal søges i transportvirksomhedens hjemland.

Indtil videre kan transportvirksomheder fra EU-lande køre cabotagekørsel i Storbritannien på de vilkår, der er fastsat af EU, indtil der bliver givet anden besked.

Nye vilkår for luftfarten
Storbritanniens udtræden af EU og det indre marked vil som udgangspunkt betyde, at Storbritannien i securitymæssig henseende vil være at betragte som et tredjeland.

Fødevarekontrol
Arbejder din virksomhed med transport af fødevarer, animalske produkter og lignende til, fra, i og gennem Storbritannien, skal I være opmærksom på de ændrede vilkår, der gælder, når Brexit er blevet en realitet - og en overgangsperiode er overstået.

Det drejer sig først og fremmest om nye krav, som de importerende og eksporterende virksomheder skal leve op til. Bliver kravene ikke opfyldt, vil transporterne ikke kunne gennemføres som planlagt.

 

Grund til forsigtig optimisme
For første gang siden den vejledende britiske folkeafstemning om EU i juni 2016 – altså for 3½ år siden - er der ved at komme fastere rammer om Brexit-processen. Usikkerheden om hvad og hvornår er ved at blive afløst af forsigtig tro på en velordnet britisk EU-exit inden for den nærmeste fremtid.

Man kan diskutere i al evighed om, hvorvidt det ville være bedst for alle parter, hvis Storbritannien var blevet i EU.

Godt er det i hvert fald, at meget nu tyder på, at der ikke bliver tale om hård Brexit. Det ville have været en katastrofe for alle, ikke mindst for briterne!

Det giver grund til forsigtig optimisme. Og det giver fast grund under fødderne, når Danske Speditører om kort tid ruller en Brexit-informationskampagne ud."

 

(Denne klumme er også bragt i Transport Tidende nummer 21).

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com