Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

BMS løftede bunden i 2019

Søgeord:

17. juni 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

239 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Vindmøllemarkedet skabte høj aktivitet for kran-koncernen.

 

A. Enggaard Kraner A/S, der er hovedaktionær i BMS-koncernen, oplevede solid fremgang i 2019, som det fremgår af den netop fremlagte årsrapport. Årsomsætningen i de to selskaber - BMS Heavy Cranes og BMS Group – steg fra samlet 1,596 til 1,885 mia. kr. eller 18,1 procent. Fremgangen var hovedsageligt en følge af fremgang på knap 325 mio. kr. - hos BMS Heavy Cranes, som blandt andet beskæftiger sig med vindmølleprojekter internationalt både on- og offshore.

 

Det samlede resultatet efter skat i koncernen steg i perioden fra 93,4 i 2018 til 106,1 mio. kr. i 2019. Ifølge den administrerende direktør Jens Enggaard er det særligt BMS Heavy Cranes’ projekter i Australien, Rusland, Spanien, Norge, Sverige og Taiwan, der sikrede fremgangen.

Hvad angår den øvrige del af BMS’ aktiviteter, der hovedsageligt foregår på det danske, norske og svenske marked, så var 2019 på samme niveau med 2018 som følge af den generelt kraftige aktivitet i byggeriet i perioden.

 

- I en tid, hvor samfundsbevidstheden internationalt øges omkring grøn energi, er det naturligvis særligt tilfredsstillende, at BMS’ langsigtede strategi bærer frugt med henblik på internationalisering og styrkelse af vores vindmølleaktiviteter. Det skyldes vores dygtige medarbejdere og vores satsning på uddannelse af dem, siger Jens Enggaard.

 

Den samlede koncern har over en femårig periode investeret et milliardbeløb i materiel, senest 325 mio. i 2019. Jens Enggaard beskriver det som kapitalkrævende at vækste i et marked, hvor så store kraner anvendes.

Mens man i BMS Heavy Cranes forudser fortsat højt aktivitetsniveau, forventes indtjeningen her let presset på grund af de mobilitetsproblemer, som corona forårsager. I den resterende del af BMS-koncernen var forventningerne til 2020 allerede før corona en aktivitetsnedgang i forhold til 2019. Men med coronakrisen forventer BMS nu yderligere nedgang allerede i indeværende år.

 

- I Norge har vi allerede oplevet kraftig nedgang siden marts, idet det virker som om, at samfundet her er blevet lukket mere ned end i eksempelvis Danmark, samtidig med at man jo også her er mere negativt påvirket af olieprisens fald. Konsekvenserne er endnu uafklarede. Hos BMS vil vi udvise stor forsigtighed, hvad angår investeringer og forbrug de kommende måneder, samtidig med at vi generelt ser grund til at bevare optimismen, da virksomheden er godt rustet til en periode med modvind, siger Jens Enggaard. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com