Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Jakob Flyvbjerg stopper i Aarhus Havn

Søgeord:

20. september 2019  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

1821 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Havnedirektøren skal være topchef i forsyningsselskabet Verdo.

 

Jakob Flyvbjerg Christensen, nuværende havnedirektør i Aarhus Havn, har valgt at takke ja til tilbuddet om at overtage som topchef i det randrusianske forsyningsselskab Verdo, der det seneste halve års tid har været plaget af en række dårlige sager, hvilket i april resulterede i fyringen af Verdo-topchef Kim Frimer.

 

Jakob Flyvbjerg Christensen har opsagt sin stilling som havnedirektør for Aarhus Havn, og han forventer at fratræde ved årsskiftet.

 

- Jeg synes, Verdo er et spændende selskab, og jeg har været ekstra interesseret i dem et stykke tid, siger Jakob Flyvbjerg Christensen til Transport Tidende.

 

- Jeg ser flere sammenfald mellem min nuværende stilling og positionen hos Verdo. Begge virksomheder beskæftiger sig med kritisk infrastruktur, og så er jeg tiltrukket af mikset mellem reguleret infrastruktur og ren forretning samt integrationen mellem erhvervsliv, borgere og politikere. Og det er en erfaring, jeg kan tage med mig fra Aarhus Havn, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard, der også er formand for Aarhus Havns bestyrelse, udtaler i en skriftlig meddelelse, at han tager opsigelsen til efterretning og ønsker Jakob Flyvbjerg Christensen held og lykke:

 

- Vi har haft et rigtigt godt samarbejde, og jeg synes, at Jakob Flyvbjerg Christensen har leveret en meget flot indsats som havnedirektør. Han afleverer Aarhus Havn på et tidspunkt, hvor virksomheden står stærkere end nogensinde før, siger Jacob Bundsgaard.

 

Han tilføjer, at bestyrelsen straks vil tage skridt til finde en ny havnedirektør, der kan videreføre den gode udvikling og sikre fortsat vækst hos Aarhus Havn.

 

Jakob Flyvbjerg Christensen er stolt af at kunne aflevere Aarhus Havn som en mere agil, mere kommerciel og mere overskudsgivende virksomhed. Aarhus Havn har for nylig vedtaget en ny strategi, der løber frem til 2024, og virksomheden er i gang med flere havneudvidelser, der rækker mange år ud i fremtiden.

- Jeg glæder mig til de nye udfordringer, men selvfølgelig er det samtidig vemodigt at skulle sige farvel til de medarbejdere og samarbejdspartnere, jeg har haft stor glæde af at arbejde sammen med i de seneste år, siger havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com