Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dachser henter ny sales manager internt

Søgeord:

1. oktober 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

409 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Anders Hove tiltrådte 1. september.

 

Dachser Denmark har fra egne rækker hentet Anders Hove til stillingen som ny sales manager for Dachser Denmarks filial i Kolding. De sidste to år har han arbejdet som sales executive samme sted.

 

Efter 27 år i speditions- og logistikbranchen, heriblandt de seneste 16 år som sælger, skal Anders Hove nu tiltræde rollen som sales manager European Logistics for det interne og eksterne salgsteam. Han vil dog fortsat varetage sine eksisterende kunder, sideløbende med at han har det overordnede ansvar for at lægge strategien for salgsindsatsen i Jylland og på Fyn.

 

Det skriver Dachser Denmark.

 

- Hvad jeg ser mest frem til, er at lægge salgsstrategien og være med til at sikre den fortsatte udvikling af kompetencerne i salgsteamet. Det er vigtigt, at sælgerne er godt klædt på til at føre strategien ud i livet, og netop derfor ser jeg blandt andet også meget frem til at gå forrest og motivere vores målsætninger for at sikre en fælles forståelse til, at vi arbejder i samme retning. Kommunikation er brændstof til vores netværks motor, og gennem deling af information deler vi også ansvar. Det er noget, jeg selv sætter stor pris på, og det vil jeg være foregangsmand for i vores salgsteam, siger Anders Hove.

Som 20-årig startede Anders Hove i lære som speditør, og siden har han indtaget forskellige roller inden for speditions- og logistikbranchen. Han mener, at han hos Dachser har fundet en virksomhedskultur og forretningsmodel, der passer ham rigtig godt, og derfor glæder han sig også over sit nye ledelsesansvar.

 

- Dachsers operationelle setup er anderledes end vores konkurrenters. Som ny sælger hos os skal man først lære at forstå produktet – men det gør også, at det er et spændende produkt at sælge. Vi har en høj kundeloyalitet, og det skal vi arbejde for at bevare, men samtidig skal vi arbejde for at få nye kunder ind, der passer godt ind i Dachsers stykgodssegment, siger Anders Hove./anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com