Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Danske Fragtmænd kører med på barselsdebatten

Søgeord:

13. september 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

134 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Transportkoncernen tilbyder 24 ugers betalt barsel til både mandlige og kvindelige medarbejdere.

 

24 ugers betalt barsel for mor, far og medforældre er, hvad Danske Fragtmænd nu tilbyder deres medarbejdere. 82 procent af virksomhedens samlede arbejdsstyrke er mænd, og tidligere har betalt barsel til mænd ikke været et debatemne.

 

Administrerende direktør Jørn P. Skov:

 

- Størstedelen af mine kollegaer er mænd, og tidligere har barsel nok ikke fyldt meget rundt omkring på vores lokationer. Men da den nye barselslovgivning blev vedtaget, gav det os anledning til at revurdere vores barselsvilkår. Var de konkurrencedygtige, og vigtigst af alt kunne vi som en af Danmarks største virksomheder gå foran og bidrage til at sikre lige vilkår for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. På baggrund af disse tanker besluttede vi os for at tilbyde 24 ugers betalt barsel, uafhængig af om du er mand eller kvinde, siger Jørn P. Skov.

Danske Fragtmænd er ikke de første, der melder sig på banen i forhold til at ændre deres barselsvilkår i kølvandet på den nye barselslovgivning, men transportbranchen er på mange måder en meget mandsdomineret og gammeldags branche, mener Jørn P. Skov, der også ser det som en chance for at børste støvet lidt af den gamle virksomhed.

 

- Transportbranchen har længe haft et noget gammeldags image, og vi har udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Danske Fragtmænd har dog igennem de seneste år været igennem en modernisering, og vi har derfor børstet støvet lidt af os. Vi vil være branchens bedste arbejdsplads, og vores nye barselsvilkår er blot et af de initiativer, som vi har igangsat.

Blandt virksomhedens medarbejdere er der allerede meldinger om flere mænd, der er på vej på barsel. Og de kan nu glæde sig til, at de ikke længere vil opleve en lønnedgang under deres barsel. Teamleder Stig Jacob, der inden længe skal på barsel, ser initiativet som meget positivt og er stolt over at være ansat i en virksomhed, som tager et ansvar for sine medarbejdere.

 

- Jeg var meget overrasket, da jeg fik at vide, at Danske Fragtmænd nu tilbyder 24 ugers betalt barsel til både mor og far. Det er virkelig flot. Jeg havde planlagt at holde de 11 ugers øremærket barsel, men jeg skal 100 procent holde mere barsel end først planlagt. Jeg holdt kun to ugers barsel med mit første barn, så jeg er meget glad for, at regeringen har øremærket 11 uger til faren. Jeg føler, at jeg gik glip af meget med mit første barn, fortæller Stig Jacob.

Reaktionen fra teamleder Stig Jacob glæder Jørn P. Skov, da hensigten med Danske Fragtmænds nye barselsvilkår i høj grad også handler om at forbedre de økonomiske vilkår for medarbejderne under en barsel.

 

- Vi hører ofte, at fædrene fravælger barsel på grund af familiernes økonomiske forhold. Det mener vi ikke må være en stopklods for at afholde barsel, og derfor er det glædeligt at høre, at vores teamleder Stig Jacob nu vil udvide sin barsel, siger Jørn P. Skov afslutningsvis.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk