Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Direktør fra egne rækker forfremmet

Søgeord:

27. januar 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

259 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Antje Lochmann stryger fortsat mod toppen i fransk logistikkoncern.

 

Geodis offentliggør nu ansættelsen af Antje Lochmann som ny administrerende direktør for den franske logistikkoncerns speditions- og logistikaktiviteter i Tyskland.

 

43-årige Lochmann har mange års erfaring i logistikbranchen og i Geodis’ direktion. Hun kom til selskabet i 2011 og har haft forskellige stillinger inden for salg, marketing, key account og strategisk salgsplanlægning. Hun er også en af de yngste seniorledere, der er blevet forfremmet inden for Geodis’ lederprogram.

 

Siden hun overtog rollen som administrerende direktør for selskabets speditionsaktiviteter i Tyskland i 2018, har hun og hendes team ført virksomheden til fortsat vækst og lønsomhed, lyder det i en skriftlig meddelelse. Nu skal hun også lede Contract Logistics forretningsområdet i Tyskland. Hun får ansvaret for 22 lokationer og omkring 1.350 medarbejdere.

- Vores Freight Forwarding og Contract Logistics forretningsenheder vil blive samlet under samme ledelse i Tyskland for at skabe nye synergier og med succes udvikle virksomheden i overensstemmelse med vores regionale vækststrategi, siger Thomas Kraus, præsident og administrerende direktør for Geodis i Nord-, Øst- og Centraleuropa.

 

- Jeg er meget glad for, at vi med Antje Lochmann har en fremragende og erfaren leder til et af vores nøglemarkeder i regionen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk