Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- DTL er i god form

13. maj 2019  |  

Af Redaktionen

Martin Danielsen fremhævede DTL’s politiske arbejde.

 

Det var en stolt formand Martin Danielsen, der indtog talerstolen efter statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale ved DTL’s generalforsamling 2019, der samtidig markerede brancheorganisationens 20 års jubilæum.

 

- Det er et 20-års jubilæum, vi kan markere i god form, lød det indledningsvist fra Martin Danielsen, der herefter fremhævede DTL’s politiske og medlemsrettede arbejde og sejre.

 

- Transportmessen - Transport 2019 – var en kæmpe succes, hvor DTL stod flot sammen med vores tætte samarbejdspartnere. Tungvognsspecialisten oplever en rivende vækst og enorm efterspørgsel på sine produkter og kompetencer. Branchen som helhed oplever en sund vækst, som I kan læse det i vores konjunktur-undersøgelse. Og så var det forgangne år uden tvivl perioden, hvor Kurt Beier-skandalen for alvor gjorde vores erhvervs udfordringer helt tydelige for enhver. Så alt i alt: Slet ikke noget dårligt år – faktisk tværtimod, sagde formanden.

Han tilføjede, at klima er en voksende del af arbejdet hos DTL:

 

- I DTL har vi for ganske nylig lagt en række kontante råd og anbefalinger om klimaforbedrende tiltag frem til politikerne. Der er slet ingen tvivl om, at klimadagsordenen bare vil vokse, i takt med at alvoren bliver tydeligere og tydeligere. Og der er ingen tvivl om, at før eller siden vil den politiske vilje til også at se på lige netop transporterhvervets CO2-udslip komme væltende, ikke bare som opmærksomhed og trusler om handling – men som konkrete krav, sagde Martin Danielsen. /anga.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

123 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com