Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Emil havde den bedste idé hos Danske Fragtmænd

Søgeord:

26. oktober 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

376 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Transportkoncernen hædrer mekaniker-medarbejder for forslag om at udvikle digital løsning til registrering af materielskader.

 

Logistikvirksomheden Danske Fragtmænd lancerede i september en idékonkurrence, hvor alle medarbejdere på tværs af lokationer, via firmaets medarbejderapp, kunne indsende deres bedste idé. Danske Fragtmænd modtog mere end 60 idéer, der spændte vidt fra forbedring af personalevilkår til optimering af digitale løsninger.

 

”Idekonkurrencens vinder blev mekaniker Emil Dons Jørgensen, der foreslog, at vi udviklede en digital løsning på registrering af materielskader”, lyder det fra Danske Fragtmænd.

 

”Derudover ønskede han, at vi satte fokus på, hvordan vi kan undgå, at skaderne opstår og ikke mindst vigtigheden af, at vi får dem registeret. Skader på vores materiel udgør en forholdsvis stor post i vores regnskab, men meget få af skaderne bliver lige nu indberettet. Der ligger altså et stort økonomisk potentiale i Emils idé, og netop det blev vægtet højt af idekonkurrencens komite, der havde ansvaret for at finde vinderen”.

Transportvirksomheden tilføjer, at der udover vinderideen var mange andre idéer, som ledelsen har valgt at arbejde videre med.

 

Idékonkurrencen har været en så stor succes, at Danske Fragtmænds ledelse har besluttet, at den skal være en årligt tilbagevende begivenhed.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk