Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Esbjerg Havn accelererer klimaindsatsen

Søgeord:

31. august 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

157 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Indgår partnerskab med teknologivirksomheden Honeywell.

 

Som et skridt på vejen mod at blive klimaneutral Havn har Esbjerg Havn indgået et partnerskab med teknologivirksomheden Honeywell. Partnerskabet omfatter hjælp til den daglige styring af CO2-udledningen fra havnen og udvikling til metoder til elektrificering, digitalisering og overvågning af forbrug og udledning på havnen.

 

- Vi er en stor havn med mange skibsanløb og mange aktiviteter, så vores CO2-udledning er betydelig. Det skal vi gøre noget ved, siger Dennis Jul Pedersen, havnedirektør i Esbjerg Havn.

 

Netop derfor har Esbjerg Havn indgået et stort og unikt samarbejde med teknologivirksomheden Honeywell, der gør sig inden for digitalisering, måling og styring i forbindelse med digitalisering af byer og lufthavne, så de bliver grønnere og smartere.

- Den løsning, vi laver sammen med Esbjerg Havn, er helt unik med hensyn til omfanget. Andre havne har måske løsninger inden for energieffektivitet i deres bygninger, men ingen har gjort, som vi gør på Esbjerg Havn. Her bliver alt inddraget, inklusive fartøjer, infrastruktur og potentielt forskellige virksomheder på havnen, siger Lana Sukhodolska, der er Head of Sales and Business Development i Honeywell.

 

Honeywell og Esbjerg Havn er nu i gang med at udvikle systemet, så de kan få det fulde billede af udledningerne på havnen. Systemet vil gøre det muligt for havnen at spore og styre al forbrug på afstand og i realtid – potentielt set også produktionen fra fremtidige solceller og batteriopladet infrastruktur. Det kommer også havnens virksomheder til gode. De vil i fremtiden kunne spore al deres specifikke CO2-aftryk.

- Esbjerg Havn ved, hvad de vil, og vi ser dem som en førende havn på mange områder. Især når det kommer til bæredygtighed. Men for at komme i mål, skal de vide, hvor de står. Og det skal vi hjælpe dem med i første fase, hvor vi kortlægger, monitorerer og styrer energiforbruget og CO2 udledningen, forklarer Lana Sukhodolska.

 

Til efteråret vil Esbjerg Havn have det første data fra systemet i hænderne. På baggrund af den nye viden skal havnen beslutte, hvad næste skridt skal være for at nedbringe CO2-udledningen.

 

- For os som havn kommer det nye system ikke bare til at betyde, at vi kan nedbringe CO2 aftrykket og gøre det hurtigere. Det betyder også, at vi kan gøre det på en forretningsmæssigt sund måde. Hvis vi fik yderligere omkostninger, ville det i sidste ende gå ud over vores kunder. Og det er ikke rimeligt. På denne måde gør vi havnen mere attraktiv, fordi vi laver grøn omstilling og stadig laver forretning, siger Dennis Jul Pedersen.

For at nedbringe CO2-udslippet arbejder Esbjerg Havn på muligheden for, at både de og virksomhederne anvender grønne energikilder som vindmøllestrøm og solceller. Desuden arbejder havnen og virksomhederne på, at der etableres ’smart lighting’ og ’smart heating’. Fremover skal landstrøm give skibene adgang til grøn strøm, og både havnen og virksomhederne på havnen skal investere mere i eldrevne køretøjer, lyder det. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com