Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Femern A/S etablerer bygherrecenter

Søgeord:

4. oktober 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

403 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Overtager Danhotel i Rødbyhavn.

 

Det statsejede bygherreselskab bag Femern-tunnelen etablerer nu et bygherrecenter i Rødbyhavn med plads til cirka 75 medarbejdere.

 

Det skriver Femern A/S.

 

Selskabet har gennem et stykke tid foretaget en grundig screening af forskellige lokaliteter på Lolland. Disse er blevet sammenlignet og vurderet efter en række kriterier, herunder blandt andet afstanden til byggepladsen, totaløkonomien og muligheden for at selskabet kan samle flere funktioner på én lokalitet.

 

Femern A/S har på den baggrund indgået aftale om overtagelse af hotelbygningen ”Danhotel” i Rødbyhavn, Havnegade 2, 4970 Rødby.

 

- Fra bygherrecenteret kan vi føre tæt tilsyn i hele byggefasen. Tilstedeværelsen i Rødbyhavn sikrer, at vores medarbejdere er tæt på byggepladsen, og dermed hurtigt og effektivt kan håndtere de problemer, der måtte opstå, siger Claus F. Baunkjær, administrerende direktør i Femern A/S.

Tilsynet skal sikre en høj kvalitet i byggeriet og overholdelse af alle krav til blandt andet miljøbeskyttelse, arbejdsmiljø, løn- og ansættelsesforhold samt boligkvalitet, som entreprenørerne skal leve op til. Bygherrecentret bliver samtidigt omdrejningspunkt for bygherrens dialog med borgerne i området, de lokale myndigheder, statslige aktører, de faglige organisationer og de mange øvrige aktører.

 

Omkring en tredjedel af Femern A/S’ medarbejdere ventes i anlægsfasen at have fast base i Rødbyhavn, mens endnu cirka en tredjedel vil have skiftende arbejdssted mellem København og Rødbyhavn. Den sidste tredjedel vil arbejde fra København eller i Tyskland.

 

Omkostninger til overtagelse og istandsættelse af bygherrecentret afholdes inden for det eksisterende anlægsbudget, lyder det fra Femern A/S.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com