Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Flere unge skal få øje på den maritime industri

Søgeord:

14. december 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

408 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Ny rekrutteringsportal giver overblikket over maritime uddannelses- og karrieremuligheder.

 

Den ny uddannelses- og rekrutteringsportal ’www.maritimefuture.dk’ har netop sluppet fortøjningerne. Med den på skærmen skulle flere unge meget gerne få øje på den maritime industri.

 

Portalen er en del af Danske Maritimes uddannelses- og rekrutteringsindsats, som går under betegnelsen Maritime Future, og formålet med portalen er at inspirere flere unge til at vælge en maritimt relevant uddannelse og en karriere i den maritime industri. Der er særligt fokus på de tekniske uddannelser, og målgruppen er unge i alderen fra 15 til 24 år. Det vil sige både de helt unge, der er på vej ud af folkeskolen, og unge, der er længere i uddannelsessystemet, og som nu vil specialisere sig eller i kontakt med erhvervslivet.

Danske Maritimes vicedirektør, Cecilie Lykkegaard, håber, at portalen bliver til stor gavn for både de unge og for virksomhederne:

 

- Vi har glædet os meget til at søsætte maritimefuture.dk. Manglen på især teknisk uddannede medarbejdere i den maritime industri er akut og desværre stigende, fordi der er så stor rift om de alt for få unge med tekniske uddannelser. Platformen skal fungere som et bindeled mellem den maritime industri og de unge, som vi gerne vil have til at rette blikket mod vores spændende branche. Samtidig vil portalen være et vigtigt værktøj i forbindelse med vores samarbejde med andre aktører, ikke mindst undervisere og vejledere, siger Cecilie Lykkegaard.

 

Når man bevæger sig rundt på sitet, får man en fornemmelse af de mennesker, der arbejder i den maritime industri, branchens store bredde, et overblik over relevante tekniske uddannelser og en indsigt i den maritimes industris vigtige bidrag til grøn omstilling på verdensplan. Videre kan man læse om de enkelte virksomheder og blive klogere på karrieremulighederne rundt i landet.

Ud over den nye rekrutteringsportal arbejder Danske Maritime også med en række målrettede uddannelsesaktiviteter, eksempelvis Innovation Camp, Maritime Karrieredage, Young Tech Lab, Tech Cases og meget mere, som alt sammen har til formål at få flere unge til at få øjnene op for mulighederne og perspektiverne i en maritim karriere.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk