Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Formand forlader Alpi efter strid med ejer

Søgeord:

13. oktober 2021  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

781 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Tidligere topchef John Blæsbjerg er fortid i det store speditionsfirmas Air & Sea division.

 

Arbejdende bestyrelsesformand og tidligere administrerende direktør i Alpi Air & Sea, John Blæsbjerg, forlader nu selskabet som konsekvens af uenigheder med hovedaktionæren.

 

Det skriver John Blæsbjerg i et opslag på LinkedIn.

 

Glæder sig over resultater

John Blæsbjerg har i 15 år været tilknyttet Alpi Air & Sea, der er Alpi Danmarks A/S’ datterselskab med speciale i sø- og luftfragt.

 

John Blæsbjerg skriver, at det er uenigheder med hovedaktionæren, der har betydet, at han og Alpi Air & Sea må gå hver til sit.

 

Alpi Air & Sea er ejet af Alpi Danmark A/S, som italienske Albini & Pitigliani Spa er hovedaktionær i.

 

”Men jeg står nu en gang fast ved det, jeg tror på – og så kan jeg jo glæde mig over de flotte resultater, som jeg har opnået ved det indtil nu”, skriver John Blæsbjerg.

Han fortsætter:

 

”Det har været en fantastisk rejse med masser af gode, søde, rare og ikke mindst dygtige kolleger med masser af fælles sejre, nederlag og glæden ved at se tingene gå i den rigtige retning på trods af verdens omskiftelighed. Tak til alle dem, der har været med på rejsen og som jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med i alle årene. Det har været fantastisk”.

 

John Blæsbjerg har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere med henvisning til, at parterne holder detaljerne internt.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com