Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fra 2 til 6 pct. kvindelige chauffører på få år

Søgeord:

13. december 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

570 gange

Læses i øjeblikket af:

0

ATL: Ancotrans har succes med en række konkrete initiativer, der kan tjene som inspiration for branchen.

 

Der er flere kvindelige lastbilchauffører end nogensinde. På bare syv år er både antallet og andelen fordoblet, således at 2,4 pct. af alle lastbilchauffører i 2021 var kvinder.

 

Godstransporten har i mange år haft fokus på at få flere kvinder ind i chaufførfaget. Men det har været svært at tiltrække kvinder til faget og svært at få dem til at blive i chaufførsædet.

 

Men nu ser det ud til, at der er kommet skred i tingene.

 

Væksten af kvinder bag rattet er på bare ét år steget med over 16 pct. således at kvinderne nu udgør 2,4 pct. af lastbilchaufførerne. Branchen har sat sig som mål, at kvinderne skal udgøre 10 pct. af det samlede antal chauffører i 2030.

Godt eksempel

Ancotrans er en af de virksomheder, der har knækket koden. Her er hele syv pct. af chaufførerne i skrivende stund kvinder, og det er markant højere end gennemsnittet for branchen.

Elsebeth Wegeberg, Group HR Manager, fortæller, at man hos Ancotrans arbejder målrettet og fokuseret med at skabe en bedre kønsbalance på arbejdspladsen.

 

- Der er rigtig mange kvinder, der elsker lastbiler og motorer ligeså højt som mange mænd,

indleder Elsebeth Wegeberg.

 

- Derfor har vi sat meget ind på at få flere kvindelige chauffører. Det står ganske enkelt meget højt på vores dagsorden, at vi vil have endnu flere kvinder i vores lastbiler, og vi har derfor også sat et ambitiøst mål om at nå 10 pct. kvinder bag rattet allerede i 2025,

fortæller Elsebeth Wegeberg.

Intern arbejdsgruppe

Ancotrans har nedsat en intern arbejdsgruppe, der løbende arbejder med nye initiativer, der kan tiltrække flere kvinder. Arbejdsgruppen skal bidrage til at fjerne barrierer, der hindrer kvinder i at blive lastbilchauffører.

 

- Det er klart, at skal man som transportvirksomhed lykkes med at ansætte flere kvinder, så kræver det en målrettet indsats, hvor flere er involveret. Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der består af både topledere og rekrutterende ledere, hvor vi løbende kigger på konkrete initiativer, der kan gøre vores arbejdsplads mere attraktiv for kvinder. Og det er faktisk ikke så kompliceret, som nogen måske tror, siger Elsebeth Wegeberg og fortsætter:

- I rigtig mange tilfælde kan det være relativt små ting, der kan gøre forskellen. At man har toiletforhold til begge køn, arbejdsbeklædning til kvinder og en omgangstone, der kan rumme alle. Det er ikke raketvidenskab, men det virker. Det handler om, at man viser kvinderne, at de er ligeså velkomne som mændene, og det giver tryghed, siger Elsebeth Wegeberg.

Og netop tryghed i en branche, der har ry for mandehørm, har også stor betydning, påpeger hun.

 

Ancotrans har derfor også eksperimenteret med en såkaldt ”buddy”-ordning, hvor nye chauffører bliver koblet sammen med mere erfarne chauffører. Det handler om at nedbryde fordomme og fremhæve kvindelige forbilleder.

 

- Som ny medarbejder har det kæmpe værdi, at man har en erfaren kollega, der kan give gode råd, tips og tricks, og som gør, at man føler sig inkluderet og velkommen fra dag ét,

fortæller Elsebeth Wegeberg.

 

- Derudover har vi for nogle år siden indført en whistleblower-ordning, der kan fange eventuelle konflikter. Det giver en sikkerhed og tryghed at vide, at der er et fortroligt og anonymt rum, hvor man kan indberette grænseoverskridende hændelser, siger hun.

Vigtig kommunikation

Elsebeth Wegeberg fortæller også, at en stor del af opgaven kan løses med kommunikation.

 

Det er vigtigt, at vi viser kvinder, også dem, der ikke er lastbilchauffører endnu, at de velkomne i branchen, og at der er plads til dem. Fx viser forskning, at kvinder er mere tilbøjelige til at søge et job, hvis der er kvinder på billederne i jobannoncer, mens det ikke påvirker mændene. Derfor bruger vi billeder af kvinder i vores jobannoncer, og vi gør rigtig meget ud af at vise i vores øvrige eksterne kommunikation, at kvinder er akkurat ligeså gode chauffører som mænd,

fortæller hun.

Tydeligt signal

Hos ATL – Transportens Arbejdsgivere ser man på initiativerne med stor begejstring.

 

- Det er jo enormt opløftende at se en virksomhed som Ancotrans, der for alvor har sat fokus på kønsbalancen i branchen. Ancotrans tjener som et rigtig godt eksempel for hele godstransporten, og mange virksomheder bør helt klart søge inspiration hos dem, siger Lars William Wesch, direktør i ATL og fortsætter:

 

- Vi har et mål om at mindst 10 pct. af chaufførerne er kvinder i 2030, så vi har stadig et stor opgave foran os. Det er vigtigt, at vi signalerer endnu tydeligere, at godstransporten er en branche, hvor de er meget velkomne. Og her skal vi helt klart samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, så endnu flere kvinder vælger chaufføruddannelsen, slutter Lars William Wesch.  

/Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk