Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Freja styrkes i Esbjerg

Søgeord:

3. maj 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

382 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Tre medarbejdere flytter ind i SDK’s lokaler.

 

I forbindelse med fusionen mellem Freja Transport & Logistics Holding A/S og SDK A/S er tre kolleger fra Freja flyttet ind i samme lokaler som SDK på havnen i Esbjerg. På samme lokation finder man ligeledes de gamle hæderkronede Esbjerg-virksomheder inden for shipping og skibs-chartering Niels Winther Maritime og Juhl & Ehrhorn, som er ejet af SDK.

 

Det er Kenneth Christensen - senior account manager, Henrik Miche Pedersen - senior business development manager East & Central Europe, og Kasper Hansen - sales representative, der er flyttet ind på det nye Freja-kontor i Esbjerg. Tilsammen har de mere end 50 års erfaring inden for transport- og logistikbranchen, og det er et helt bevidst valg, at de skal repræsentere Freja i Esbjerg.

- Med det nye kontor udgør vi en udviklingsafdeling for Freja, hvor formålet er at komme tættere på vores nuværende kunder og styrke vores relationer samt øge tilstedeværelsen for nye kunder. Vi står til rådighed som kundernes lokale partner på nationale og internationale transport- og logistikløsninger til konkurrencedygtige priser. Vi oplever, at især esbjergenserne sætter pris på den personlige kontakt og går meget op i at støtte lokalt. Derfor er vi glade for, at Freja har åbnet en base i Esbjerg, så vi kan være endnu mere tilgængelige for kunderne og tilbyde dem one stop shopping inden for transport og logistik, siger Kenneth Christensen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com