Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Freja: Tilfredsstillende 2018-resultat

Søgeord:

22. maj 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

515 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Øger omsætning, men mindsker overskuddet.

 

Freja Transport & Logistics Holding A/S er kommet ud af 2018 med et ”tilfredsstillende, men ikke prangende resultat”, som koncernen formulerer det i en skriftlig meddelelse.

 

Freja oplyser, at selskabet sidste år omsatte for 3,12 mia. kr., hvilket er en stigning på flotte 22,5 procent mod 2017. Årets resultat før skat landede på 38 mio. kr., hvilket dog er en væsentlig tilbagegang mod 2017’s 59,4 mio. kr. Resultatet for 2017 var påvirket positivt af engangsindtægter, og 2018 er påvirket negativt af handels- og integrationsomkostninger i forbindelse med købet af Transcargo, lyder forklaringen. 2018 var år 1 efter overtagelsen af Transcargo, hvilket har medført en del integrationsomkostninger. Den danske del af Transcargo er 100 procent implementeret og fusioneret med det danske Freja, og resultatet i datterselskabet i Danmark lever op til årets forventninger, lyder det videre.

Jørgen Hansen, stifter og bestyrelsesformand i Freja:

 

- Et fornuftigt årsresultat for 2018, men vi er både parate og har ambitionerne til at vise, at vi kan gøre det bedre. I 2018 har det været udnyttelse af de nye teknologier og integrationen af Transcargo, der har haft vores fokus. I år er det især vores nye positionering på det polske marked, sammen med genopretningen af det svenske selskab, der vil få størst fokus - uden at det dog må gå ud over vores udvikling i Kina, Norge og Finland. Udviklingen i første kvartal 2019 viser, at vi er på rette vej. Vi har platformen og er klar til at høste frugterne af de senere års massive investeringer. Og skulle der være yderligere konsolideringsmuligheder, er vi også klar til at ”kigge” på det”, siger Jørgen Hansen.

I 2018 var det igen datterselskaberne i Norge og Finland, der leverede resultater over markedsniveau, mens det svenske selskab skuffede.

”Sverige lever fremdeles ikke op til forventningerne i 2018. Den fortsatte negative trend har primo 2019 medført et nyt ledelsesskifte samtidig med, at der er tilført management fra Danmark. Segmentet Air & Sea er blev styrket med tilførsel af ressourcer, ligesom der er investeret i en stærkere salgsorganisation. Det svenske selskab budgetterer fortsat med underskud i 2019, og der er fra moderselskabet tilført den nødvendige styrkelse af kapitalen”, skriver Freja.

 

Freja beskæftiger cirka 800 medarbejdere og forventer i 2019 en omsætning på cirka 3,5 mia. kr. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com