Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fremgang på alle fronter

Søgeord:

Læst i alt:

303 gange

Læses i øjeblikket af:

1

23. maj 2019  |  

Af Redaktionen

Alle DHL-divisioner bidrog til omsætningsstigning i første kvartal.

 

Verdens måske største logistikselskab – Deutsche Post DHL Group – har netop offentliggjort koncernregnskabet for årets første kvartal, der viser, at der er vind sejlene hos samtlige fem DHL-divisioner.

 

Den samlede koncernomsætning landede i årets første tre måneder på 15,4 mia. euro – cirka 115 mia. kr., hvilket var en stigning mod samme kvartal 2018 på 4,1 procent.

 

Hver eneste af selskabets fem divisioner bidrog med omsætningsstigninger:

 

Post & Parcel Germany: Omsætning: + 0,7 procent til 3,8 mia. euro.

 

DHL eCommerce Solutions: Omsætning: + 8,9 procent til 1 mia. euro.

 

DHL Express: Omsætning: + 5,3 procent til 4 mia. euro.

 

Global Forwarding: Omsætning: + 4,8 procent til 3,8 mia. euro.

 

Supply Chain: Omsætning: + 4,6 procent til 3,3 mia. euro.

DHL-koncernens samlede driftsresultat endte på 1,2 mia. euro, hvilket var en stigning på intet mindre end 28,1 procent. Indtjeningsstigningen blev først og fremmest drevet af engangsposter fra fuldførelse af et logistikpartnerskab med S.F. Holding i Kina.

 

Frank Appel, administrerende direktør i Deutsche Post DHL Group:

 

- Første kvartal forløb som forventet. Vi præsterede vækst i alle fem divisioner. Det viser, at vi er godt positioneret i attraktive markeder og at vores grundlæggende vækstdrivere er intakte. E-handel fortsætter med at boome verden over, og selv om der er tabt noget momentum, er den globale handel stadig stigende, ligesom vi forventede for 2019. Vi er derfor på sporet mod vores mål om at generere over 5 mia. euro i EBIT i det kommende år, siger DPDHL-topchefen.

Koncernen fastholder forventningen om et driftsresultat i 2019 på mellem 3,9 og 4,3 mia. euro. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com