Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fremtidens hænder og hoveder til Hirtshals Havn

Søgeord:

2. oktober 2018  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

179 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Hirtshals Havns "Workforce of the Future" afholdt for femte gang.

Torsdag den 27. september 2018 var det femte gang, at det årlige arrangement "Workforce of the Future" blev afholdt i Hirtshals.

 

Formålet med arrangementet er, at fremtidens arbejdskraft skal lære om de uddannelses- og karrieremuligheder, der er i den maritime branche i Hirtshals. I år var fremtidens arbejdskraft repræsenteret af 160 folkeskoleelever fra 8. klasse fra Lundergårdskolen i Hjørring og Hirtshals Skole samt Hjørring Ny 10.

 

18 lokale firmaer

18 lokale virksomheder åbnede dørene for de 160 folkeskoleelever og inviterende dem indenfor til et kig ind i dagligdagen i en maritime virksomhed i Hirtshals. Hos Fjord Line var der for eksempel planlagt en rejse, hvor de blev introduceret til de mange forskellige karrieremuligheder, der er hvis man kunne tænke sig at arbejde hos et rederi som Fjord Line. Hos SL Power fik eleverne mulighed for selv at prøve kræfter med de måleinstrumenter, som i hverdagen er uundværlige for en skibsmontør, og hos MarineShaft fik eleverne en snak med en industritekniker lærling om hans baggrund for at vælge netop denne uddannelse. De deltagende virksomheder var følgende:

Blandt de deltagende var Blue Water Shipping, Rederiet Isafold, Fjord Line, Color Line og North Atlantic Shipping, samt naturligvis Hirtshals Havn selv.

Virksomhedsbesøg og uddannelsesforløb

Hvor første del af programmet bestod af virksomhedsbesøg, bød anden del af programmet på et uddannelsesløb. Her gav studerende fra EUC Nord, folkeskoleeleverne mulighed for at udforske de fag, som man kan studere på EUC Nord i Hjørring, på en sjov og udfordrende måde - da det var en konkurrence blev der naturligvis også kåret en vinder af uddannelsesløbet 2018.

 

Om arrangementet sagde Jesper Møller Jensen, der er lærer på Hirtshals Skole:

 

- Det har været meget inspirerende at besøge virksomhederne på Hirtshals Havn og møde virkeligheden uden for skolen. Eleverne har fundet ud af, at der ligger et hav af muligheder lige for foden af dem. Virksomheder giver et anderledes og nærværende tilskud til uddannelsesvejledningen, som vi ikke kan give dem i skolen. Tak til alle virksomhederne for en spændende, engageret og inspirerende dag.

Også Lucas Schøn Madsen, som er elev i 8C på Hirtshals skole, synes at besøget på havnen var en succes:

- Jeg synes, at det er spændende, at man kommer uden for skolen og ser hvilke jobmuligheder, der er på Hirtshals Havn. Især havnekontoret var spændende, fordi de fortalte om hele havnen.

 

Som forberedelse til arrangementet havde arrangørerne forud deltaget i forældremøder og besøgt eleverne i klasserne.

 

For at kunne forberede eleverne bedst muligt havde arrangørerne udviklet det maritime brætspil "The Game", hvor eleverne på forhånd lærte lidt om de medvirkende virksomheder og ikke mindst de maritime begreber. I gruppen af arrangører var der repræsentanter fra følgende virksomhed og institutioner:

 

-                   Dansk Metal

-                   EUC Nord

-                   Hjørring Kommune

-                   Hjørring Erhvervscenter

-                   Rederiet Isafold

-                   MARCOD

-                   Hirtshals Havn

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com