Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Fuld fart frem hos Krone

Søgeord:

19. december 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

397 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Flot fremgang i omsætningen på trods af udfordrende tider.

 

Der er for alvor gang i forretningen hos Krone, den tyske producent af trailere og landbrugsmaskiner.

 

Regnskabsåret 2018/2019, der omfatter perioden 1. august 2018 – 31. juli 2019, viser pæn fremgang i omsætningen på såvel det tyske hjemmemarked samt i verden udenfor.

 

Tror også på fremtidig vækst

Samlet præsterede koncernen en omsætning på 2,24 mia. euro – omkring 16,75 mia. kr., hvilket er en stigning fra seneste regnskabsår, hvor der blev genereret salg for 2,1 mia. euro.

 

Afdelingen for erhvervskøretøjer formåede en omsætning på 1,54 mia. euro – en stigning på 3,2 procent mod seneste regnskabsår.

 

På det tyske hjemmemarked genererede Krone salg for 692,7 mio. euro – en stigning på 109,8 mio. euro eller hele 18,8 procent. Indenrigssalg udgjorde cirka 30 procent af den samlede omsætning.

Salget uden for Tyskland lød på 1,55 mia. euro, hvilket var nogenlunde status quo med seneste regnskabsår. Erhvervskøretøjer stod her for to tredjedele af omsætningen, mens den resterende tredjedel udgjordes af landbrugsmaskiner.

 

Bernard Krone, ledende partner i Krone Holding:

 

- Økonomien var udfordret på grund af den generelle politiske situation og udviklinger som brexit og handelsudfordringer mellem USA og Kina. Derudover var adskillige regioner plaget af svært vejr – langvarige perioder af tørke eller kraftig regn. I lyset af de udfordringer er vi meget taknemmelige over, at mange kunder besluttede sig for at investere i Krones landbrugsmaskiner, trailere eller aksler. Generelt ser vi en række muligheder for fremtidig vækst, fordi vi leverer løsninger til de udfordringer, der er forbundet med megatrends som den hastigt voksende globale befolkning. Jordens befolkningstal forventes at nå 10 mia. i 2050, og alle disse mennesker skal spise, og derfor er der brug for topmoderne landbrugsmaskiner. Godstransport spås også at stige parallelt med den det stigende befolkningstal, siger Bernard Krone.

Krone beskæftiger 5.292 medarbejdere mod 4.897 sidste regnskabsår. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com