Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Hydra-Teknik modtager pris i Thyborøn

Søgeord:

15. december 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

165 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Havnens initiativpris gives i år til maritim servicevirksomhed.

 

Den 13. december uddelte Thyborøn Havn for 20. gang havnens initiativpris, og i 2021 er valget faldet på virksomheden Hydra-Teknik ApS.

 

Prisen tildeles for ”Etablering af maritim servicevirksomhed på Thyborøn Havn med speciale inden for hydraulik og innovativ ekspansion til nye forretningsområder som levering af sikkerhedsudstyr og eftersyn på marine kraner”.

 

Thyborøn Havn er en af de tre største fiskerihavne i Danmark og har en meget stærk maritim serviceklynge. Det har været kendetegnet for Thyborøn gennem mange år. Iværksætteri og opstart af nye virksomheder har gennem tiden været vigtigt for Thyborøn, både for kulturen og den service, som leveres til både fiskeriet, gods- og senest også offshorebranchen, samt for hele den maritime aktivitet omkring havnen.

Årets prismodtager er et eksemplarisk eksempel på det mod og den iværksætterånd, som er kendetegnende for Thyborøn og hele kulturen omkring Thyborøn Havn, lyder det fra havnen.

 

Kim Stagis og Thomas Andreassen besluttede for fem år siden at starte egen virksomhed med speciale i hydraulik. Det startede i de små med lejede lokaler og en enkelt servicebil. Kims og Thomas’ vedholdende indsats og hårde arbejde har over fem år bragt Hydra-Teknik ApS fra iværksætterstadiet til i dag at være en veletableret virksomhed i Thyborøn, med samarbejder og relationer i hele Danmark, inden for installation og service af marine hydraulik. Og de har haft gåpåmodet til at udvide forretningsområderne til også at inkludere levering af løfteudstyr og udførelse af marine kraneftersyn.

I dag beskæftiger Hydra-Teknik ApS fem medarbejdere og har netop investeret i egne lokaler med planer om udbygning med værkstedsfaciliteter. Og det er ikke planen, at væksten skal stoppe her. Der er mod og vilje til fortsat vækst, og virksomheden søger i øjeblikket endnu en medarbejder til at tage med på rejsen.

 

Samtidig etablerer Hydra-Teknik ApS sig nu i egne lokaler, hvor virksomheden ikke kun har fokus på vækstmulighederne for forretningen, men også tænker i gode arbejdsforhold for medarbejdere og en klimavenlig produktion. Hydra-Teknik ApS har sat sig målsætningen at levere en CO2-neutral service og produktion i fremtiden.

 

Jesper Holt Jensen, direktør i Thyborøn Havn:

 

- At starte egen virksomhed inden for den maritime servicesektor, at blive veletableret og have skabt en virksomhed, der også har ambitioner om vækst og nytænkning er prisværdigt. Jeg er stolt over, at Thyborøn Havns initiativpris i 2021 går til Hydra-Teknik Aps. Det er ualmindeligt velfortjent.

Hydra-Teknisk ApS to unge grundlæggere og ejere Kim Stagis og Thomas Andreassen udtaler:

 

- Vi har været på en spændende rejse med Hydra-Teknik ApS de sidste fem år. Vi er utrolig glade og stolte af, at vi på den baggrund i år får Thyborøn Havns initiativpris. Det er et skulderklap, der giver et synligt bevis på, at det at tage initiativ og turde satse bliver positivt bemærket.

 

Til udvælgelse af prismodtagere er nedsat et prisudvalg bestående af erhvervsrepræsentant Michael Madsen, en repræsentant med særlig indsigt i fiskeriets forhold Heidi Ebey Grønkjær, maritim chef Theis Christensen og havnedirektør Jesper Holt Jensen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk