Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ivan Stjernqvist er død

Søgeord:

28. juli 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

560 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Dansk lastbiljournalistik har mistet sin fremmeste repræsentant.

 

Motorjournalister kommer til faget med vidt forskellig baggrund og erfaring. Men der ikke mange i europæisk motorjournalistik, der kunne matche Ivan Stjernqvist solide og brede professionelle indsigt i lastbil- og busverdenen

 

Derfor lyttede både motorjournalistkolleger og bilfabrikanternes ledere og ingeniører ekstra godt efter, når Ivan Stjernqvist stillede spørgsmål til lastbil- og buspræsentationer ude i Europa og nogen gange langt længere væk Danmark.

 

Ivan Stjernqvist blev 82 år og han var aktiv skribent på Lastbilmagasinet indtil 2018.

 

Karrieren startede med en mekanikeruddannelse hos Mercedes-Benz i Odense. I 1961 blev der bygget videre på den faglige indsigt i et praktikophold hos Mercedes-Benz i Tyskland. Herefter blev han serviceinspektør hos den daværende den danske Mercedes-Benz-importør Bohnstedt-Petersen, hvor han siden avancerede til lastbilsælger, og regionschef.

I 1970 skiftede Ivan Stjernqvist til Scania og senere til Scanva Diesel, hvor han var salgschef for hovedstadsområdet. 

 

Det faglige fundament blev yderligere styrket, da han af Dansk Automobilforhandler Forening (D.A.F.) blev autoriseret syns- og skønsmand - vel og mærke både i tekniske og handelsbetonede sager.

 

Fra starten til midten af 80’erne var Ivan Stjernqvist salgschef for både lastvogne- og personbiler hos Jørgen Nielsens Volvo-forretning i Ringsted og Slagelse indtil han startede egen virksomhed som syns- og skøns, samt vurderingsmand. 

 

Sideløbende begyndte Ivan Stjernqvist at skrive for flere fagblade i Skandinavien - herunder også Danske Vognmænd. En metier, han som nævnt var aktiv i mere end 35 år, hvor han skrev om lastvogne, busser og varebiler og tilhørende teknik og materiel.

Derfor var Ivan Stjernqvist også et oplagt valg som Danmarks Repræsentant i den internationale “Truck of the Year”-jury. Her var han aktiv i to perioder, lige som han også var medlem af “Bus & Coach of the Year” i en årrække.

 

Det er blevet til hundredevis af testkørsler og anmeldelser af køretøjer. Artiklernes kvalitet og skribentens  den store tekniske indsigt betød, at Ivan Stjernqvists publikum ikke bare fandtes i Skandinavien. Mange artikler er i årenes løb blevet oversat til andre sprog og publiceret i fagtidsskrifter i det meste af Europa.

 

Den brede læserkreds og ikke mindst den store faglige og tekniske indsigt vakte respekt langt ind i organisationerne hos bilproducenterne, hvor Ivan Stjernqvist hyppigt blev inviteret inden  for udviklingsafdelingerne. Her bidrog nok også Ivan Stjernqvist beskedne, men vindende personlighed, lune humor og en journalistisk interesse i emnet, der rakte langt ud over jagten på den næste sensation.

Ivan Stjernqvist blev teknisk redaktør på Lastbil Magasinet i 2001, hvor han fortsatte med at være aktiv skribent indtil 2018, hvor han officielt trak sig tilbage og overdrog stafetten som dansk jurymedlem af “Truck of the Year” til Rasmus Haargaard, der er chefredaktør på Lastbil Magasinet.

 

Ivan Stjernqvist efterlader sig tre børn fra et tidligere ægteskab og flere børnebørn, samt hustruen Annemette. 

 

Familien vil informere om Ivan Stjernqvists bisættelse på et senere tidspunkt.

 

Kilde: Lastbilmagasinet

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com