Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Jyllands brede skulder vil bære tunge, grønne byrder

Søgeord:

5. januar 2023  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

198 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Portræt af Hanstholm Havn og dens ny havnechef Søren Zohnesen.

 

(Følgende artikel er bragt i Transport Today nummer 5 - november, 2022 - inden Hanstholm Havn ændrede status til kommunal havn).

 

På skulderen af Danmark – hvor Vesterhavet pludselig går stik øst og bliver til Vigsø Bugt – ligger byen Hanstholm, der med sin havn har indprentet sig i danskernes bevidsthed som stolt og stærk fiskerihavn og med en af Nordeuropas største fiskeauktioner som fast – og altid frisk – lejer.

 

Det lokale fiskerierhverv er af klimamæssige og politiske årsager reduceret til en skygge af sin storhedstid, men hvad man mister på karrusellerne, må man tjene ind på gyngerne, og nye forretningsmuligheder har det med at dukke op.

 

Med sin strategisk belejlige geografiske placering på Jyllands yderste nordvestlige spids har Hanstholm Havn store ambitioner om at spille en aktiv rolle som servicehavn for de kommende års gigantiske havvindprojekter i Nordsøen. Herudover er visionen at skabe Europas første og grønneste CO2-neutrale fiskerihavn, mens planer om etablering af et PtX-anlæg i nærområdet vil skabe synergier med CO2-aktiviteter.

Ny direktør skal skabe ro

Selv om planen egentlig var at lægge ud med at tale om godstransport, som jo ligger Transport Todays læseres hjerter nærmest, falder snakken – ved synet af de mange flotte fiskefartøjer ved Hanstholm Havns kajkanter – hurtigt på det lokale fiskerierhverv.

 

Søren Zohnesen, konstitueret havnedirektør i Hanstholm Havn siden maj 2022, sukker højlydt ved spørgsmålet om, hvad status egentlig er for fiskerierhvervet i Hanstholm. For her på kontoret er der ingen tvivl om, at det er fiskeriet, der ligger Søren Zohnesens hjerte allernærmest.

 

- Puha, det går ikke særlig godt, siger den 43-årige havnedirektør, der tidligere i sit arbejdsliv har ernæret sig som netop fiskeskipper gennem syv år. Efter endt navigatøruddannelse flyttede han i 2014 til Hanstholm og havnen, hvor han i dag efter syv år som havneassistent og halvandet år som driftschef pludselig befinder sig på havnens absolutte toppost som konstitueret havnedirektør - i kølvandet på Nils Skebys beslutning om at stoppe på selvsamme post.

Konstitueringen af Søren Zohnesen skete, da man fra havnebestyrelsens side ønskede at skabe ro omkring havnen med et kendt ansigt ved roret.

 

- Det er vigtigt for mig og den øvrige bestyrelse, at der kommer ro omkring vores havn, lød det dengang fra den ligeledes nytiltrådte havneformand – den kendte brancheprofil og tidligere direktør i Dansk Industri Transport, Michael Svane.

 

- Vi har derfor kigget indad og vurderet, at vi med Søren får en person, som kender havnen, medarbejdere, kunderne og øvrige samarbejdspartnere rigtig godt. Søren og jeg vil have et tæt parløb for at sikre, at vi får et solidt fundament for Hanstholm Havn, sagde Michael Svane.

Fiskeriindtægter svinder

Hanstholm Havn kommer ind på en tæt andenplads efter Skagen som Danmarks største fiskerihavn. Skagen Havn gør sig især inden for sild og makrel samt industrifisk til fiskemel, mens Hanstholm Havn særligt gør sig gældende inden for spisefisk som torsk, sej og kuller samt som hjemsted for en af Nordeuropas største fiskeauktioner.

 

Men som nævnt af Søren Zohnesen slås erhvervet disse år.

 

- Set med vores briller trænger erhvervet til nogle nye rammebetingelser, for der er sket mange ting for fiskeriet de senere år, siger han.

 

Direktøren nævner, at det blandt andet er en række udefrakommende faktorer, der har betydet en reduktion i de fiskemængder, de lokale erhverv må fange.

- Brexit har været en stor medvirkende faktor til, at 25 procent af kvotegrundlaget er forsvundet for tid og evighed. Derudover betyder stigende vandtemperaturer, at fiskene trækker længere nordpå, hvilket for vores område har betydet, at der har været faldende kvoter igennem en årrække. Der er fiskere her, der kun har cirka en tredjedel af kvotegrundlaget at fiske på, som de havde for bare fire år siden. Der er behov for nye rammer, så fiskerierhvervet kan få lavet den nødvendige tilpasning til nutidens situation, siger Søren Zohnesen.

 

Fiskeriet udgør en betragtelig del af havnens samlede indtægtsgrundlag, og derfor går det ud over havnens indtjening, når der bliver mindre at fiske, siger han.

- Priserne på fiskeprodukter har været stigende, og vi har også været gode til at tiltrække andet og mere fisk fra primært norske fartøjer, så vi nogenlunde har fastholdt omsætningen. Men en del af det bliver så kørt hertil på bil, hvor vi ikke har samme afgift, som hvis det bliver sejlet hertil og håndteret over kajen, så det har betydet en lidt lavere indtægt til havnen.

Savner politisk initiativ – og forståelse

Søren Zohnesen tilføjer, at fiskemelsfabrikken FF Skagen for et år siden lukkede deres fabrik i Hanstholm på grund af reducerede fiskekvoter, hvilket også har betydet lavere landinger.

 

- På kort sigt ser det sort ud for fiskerierhvervet i Hanstholm. Jeg hører ikke de store forkromede politiske udmeldinger om, hvad man vil med fiskeriet. Vil man ændre på rammebetingelserne, så erhvervet kan komme godt videre? Jeg er sikker på, at der på et tidspunkt trods alt er nogen, der gør noget, så der også fortsat vil være et godt, effektivt og bæredygtigt fiskerierhverv i Danmark, men det kommer ikke op på samme niveau, som vi har set tidligere.

Til spørgsmålet om, hvad det specifikt er for politiske initiativer, der savnes, nævner Søren Zohnesen især en generel mangel på forståelse af erhvervet – og dets udtryk.

 

- Ud over at jeg savner nogle helt generelle erhvervspolitiske udmeldinger om fiskeriet og de rammer, erhvervet skal arbejde i, mener jeg også, der er et helt overordnet oplysningsarbejde i at få fortalt, hvad der er op og ned i branchen, siger Søren Zohnesen.

 

Direktøren formår at udtrykke sig diplomatisk, men bagved skinner igennem, at man på disse kanter mener, der kulturelt kan være endog meget langt fra Vesterhavet til Christiansborg.

 

- Vi kan eksempelvis høre, at man taler meget om, at man er imod trawlfiskeri – og det skyldes måske en blanding af uvidenhed og forvirring over udtrykkene bund-trawl og bom-trawl, som er to meget forskellige typer af fiskeri. Man får blandet tingene sammen og bevæger sig ud af en forkert kontekst. Trawlfiskeri udgør en enorm stor del af den fisk, der landes i Danmark, så hvis man pludseligt gør det forbudt hen over natten, så…, siger Søren Zohnesen og færdiggør sætningen ved at gøre store øjne og ryste på hovedet.

 

- Men vi har nok også som fiskerierhverv en oplysningsopgave over for politikerne, slutter han forsonligt emnet.

Vil kaste sig mere over gods

Godstransportområdet udgør fortsat en markant mindre del af indtægtsgrundlaget i Hanstholm Havn, men det vil havnen gerne ændre på.

 

I de senere år har det især været bulkgods som søral, sten, sand og grus, der har været håndteret over kajkanterne, men håbet er, at kommende fragtaktiviteter kan ligge inden for rammerne af nogle af de godstyper, konkurrenterne i større danske erhvervshavne også beskæftiger sig med.

 

- Vi er et område med rigtig mange produktionsvirksomheder, så vi vil rigtig gerne understøtte det lokale erhvervsliv med mere faste handels- og ruteforbindelser. Vi synes, at containermarkedet er interessant at kigge ind i, så vi går og pusler lidt med, hvordan mulighederne er. Vi har allerede en fornuftig dialog med især ét rederi, og jeg er også sikker på, vi kan komme i gang med et eller andet inden alt for længe, måske i en mindre målestok, men som vi kan udbygge og løbende se et fremtidsperspektiv i, siger Søren Zohnesen, der dog ikke vil afsløre, hvilket rederi der er tale om.

- Ønsket om mere fragt handler også om en større grønnere og mere bæredygtig dagsorden om, hvordan vi kan få flyttet noget gods væk fra landevejene og ud på søen. Som det ser ud nu, har vi ikke faciliteterne til mere faste aktiviteter, for vi står i en ’hønen og ægget’ situation. Derfor vil vi gerne i gang i mindre skala og udbygge målrettet derfra. Det kan eksempelvis dreje sig om styk- og pallegods med nogle af de produkter, der bliver produceret i området, siger direktøren.

Vil med på vindmølle-bølgen

Hanstholm Havn er én af de havne på den danske vestkyst, der i kraft af sin placering er i spil til at få en aktiv nøglerolle i forbindelse med Danmarks mange og store havvind-ambitioner i Nordsøen.

 

Med ’Esbjerg-erklæringen’ fra maj om at bygge minimum 150 GW havvind i Nordsøen inden 2050 – svarende til cirka 10.000 vindmøller - som udgangspunkt ser Hanstholm Havn med julelys i øjnene på den meget aktivitet, der skal finde sted til havs, men som får sit udspring i danske havne, der skal servicere de mange store projekter.

 

Hanstholm Havn var beæret over at være inviteret med til topmødet i Esbjerg – med blandt andre statsminister Mette Frederiksen, EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og den tyske kansler Olaf Scholz som politiske trækplastre – og ser det som et signal om, at der er en stor bevågenhed omkring havnens visionære energiarbejde. Samtidig står havnen efter endt udvidelse klar med en infrastruktur, der er velegnet som bidragsyder til den massive udskibning og servicering, som havvindplanerne indebærer.

 

- I Hanstholm Havn står vi klar med en nyindviet havn, der huser gode udskibningsforhold, alt imens et stort og veludbygget servicenetværk står klar til at sikre de rette kompetencer til servicering af store projektfartøjer, siger Søren Zohnesen.

Klar med havneudvidelse

Hanstholm Havn afsluttede i 2020 en stor havneudvidelse efter en byggeperiode på tre år. Udbygningen har tilført havnen optimale besejlingsforhold, et stort bassin, øget vanddybde, 350 meter ny kaj og et stort baglandsareal på hele 130.000 kvadratmeter, som er ideelt til oplag af gods inklusive vindmøller.

 

Havnen agerer løbende modtage- og udskibningshavn for store møllekomponenter til og fra det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild – kun 20 kilometer fra havnen. Inden for de seneste tre år har havnen håndteret vindmøllekomponenter af en samlet mængde på 12.500 ton.

 

- Hvis man skal have sat 10.000 møller op inden for den tidshorisont, der er tale om, bliver der brug for mange ressourcer på land. Og det er klart, at det er svært, for vi har ikke faciliteterne til det i dag, men vi har plads og nye baglandsarealer, så vi skal prøve at kigge ind i, hvilken rolle vi kan spille i det, for vi vil gerne byde os til med det, vi kan tilbyde. Møllerne til testcentret er projekter fra gang til gang, og vi har ikke som sådan faste faciliteter, der er indrettet til det. Derfor skal vi se ind i, hvad det kræver af investeringer. Men vi synes, det er interessant, og vi mener også at have kapacitet til at kunne spille en rolle, siger Søren Zohnesen.

Han tilføjer, at der ikke for nuværende er konkrete planer om yderligere udvidelser, men at havnen altid er forberedt på nye eventualiteter.

 

- Vi skal først have forretningsudviklet på det eksisterende, før der kan blive tale om nye udvidelser. Men det er klart, at vi da altid har en plan i skuffen om kommende udviklinger, så man ikke begrænser sig selv, hvis der er større muligheder, der byder sig, siger han.

 

Ny rolle som CO2-hub

Tre områder i nærhed til Hanstholm Havn er under udvikling som mulige CO2-lagre til fremtidig nedbringelse af mængden af CO2 i atmosfæren. På Hanstholm Havn, der arbejder målrettet med at blive Europas grønneste fiskerihavn, ser man derfor rigtig gode muligheder i en fremtidig rolle som hub for håndtering af store mængder CO2.

Efter at et bredt folketingsflertal har besluttet, at lagring af CO2 i undergrunden skal være en vigtig del af den danske grønne omstilling, har GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) arbejdet målrettet på at finde de bedste og mest modne områder i undergrunden til lagring af CO2.

 

Tre af disse områder ligger i havet i nærheden af Hanstholm Havn, og det skaber gode muligheder for at etablere havnen som CO2-hub og på den måde skabe aktivitet i forbindelse med håndtering af CO2, som kan komme til og fra havnen via både skib og rør.

 

Ved CO2-lagring bliver CO2 pumpet langt ned under havbunden i nogle jordlag, som er i stand til at absorbere og binde CO2'en. Det er derfor afgørende, at strukturerne i undergrunden har den rette sammensætning.

- Vi har i noget tid kendt til mulighederne for CO2-lagring, og har derfor arbejdet målrettet med at gøre Hanstholm Havn klar til at udfylde rollen som CO2-hub. Blandt andet er vi som en del af det nordjyske CO2Vision-projekt i gang med at undersøge nærmarkedet for CO2 samt synergierne med andre teknologier. Samspil og vekselvirkninger er der nemlig nok af, siger Søren Zohnesen og uddyber:

 

- For eksempel kan CO2-infrastrukturen til CO2-lagring også bruges til at servicere et Power-to-X-anlæg, som der også er planer om i Hanstholm. Derudover supplerer flere nyligt annoncerede projekter hinanden fantastisk godt. En mulig stor kystnær havvindmøllepark kan give strøm til et PtX-anlæg, som spiller godt sammen med CO2-lageret, fordi noget af CO2'en vil kunne tages fra og benyttes til produktion af for eksempel metanol. Så hver især er CO2-lager og havvindmøller gode klimaløsninger, men sammen er de faktisk endnu bedre, siger direktøren.

Hanstholm Havn har taget første skridt hen imod at blive Europas første CO2-neutrale fiskerihavn. Det sker med en hensigtserklæring, som Hanstholm Havn har underskrevet med den danske udvikler af vedvarende energi European Energy. Firmaet ønsker ud over sol- og vindenergianlæg også at etablere et Power-to-X-anlæg til produktion af e-metanol og brint på Hanstholm Havn.

 

Målet med hensigtserklæringen er at bane vejen for, at Hanstholm Havn bliver Europas grønneste og første CO2-neutrale fiskerihavn. Projektet sætter fuldt fokus på Power-to-X via en stærk havnesymbiose, hvor genanvendelse af restprodukter fra lokal industri bliver til vedvarende energi.

Status som krydstogthavn

Hanstholm Havn har ligeledes fået en ny kasket på i form af rollen som krydstogthavn.

 

Det skete, da krydstogtskibet Le Dumont D’ Urville i august gæstede Hanstholm. Her blev der skrevet historie, da det var det første krydstogtanløb i havnen nogensinde. Ombord var 179 cykelglade gæster, hvoraf mange tog en tur rundt i Thys flotte natur, inden skibet satte kurs mod Norge søndag eftermiddag.

Er der mon udsigt til mere af den slags?

 

- Ja, det tænker jeg, der er. Vi har ikke en decideret krydstogtkaj, der næsten kun kan bruges til det, så vi skal finde en eller anden størrelsesorden, hvor det også kan passe sammen med de øvrige aktiviteter. Der kommer et nyt krydstogtanløb midt i september med et søsterskib til den færge, der var her sidst, så vi vil gerne prøve at kigge ind i, om man kan få flere krydstogtanløb hertil, for vi har masser af unikke oplevelser at tilbyde turister, siger Søren Zohnesen.

Bedre fremkommelighed til vejs

Skal ønskerne om flere turister, mere gods og en større rolle som servicehavn til offshoreindustrien opfyldes, kræver det en bedre infrastruktur i baglandet end den eksisterende, mener havnedirektøren.

 

- Heroppe på Jyllands skulder er der et stykke vej herud, hvor infrastrukturen måske ikke er for god. Den projekterede 2+1 vej, der er meldt ud og i færd med at blive projekteret, kan være med til at give fremkommeligheden et løft, siger han og fortsætter:

 

- Og hvis vi gerne vil have flere af de faste rute- og handelsforbindelser, mener vi også, det bliver nødvendigt. Omvendt kan vi også være med til at understøtte investeringen ved, at der bliver mere aktivitet. Nu har de meldt ud, at vejen skal udbygges, og så skal vi også vise, at det også kan betale sig.

Hanstholm Havn i fremtiden

På cirka samme tidspunkt som Søren Zohnesens tiltrædelse som konstitueret havnedirektør konstituerede Hanstholm Havns bestyrelse sig også med den tidligere DI-branchedirektør Michael Svane ved bordenden som formand.

 

Havnebestyrelsen skal stå i spidsen for Hanstholm Havns udvikling over de kommende fire år, hvor kursen er sat mod en fortsat udvikling af havnens kerneforretning, fiskeriet, kombineret med ambitioner om at gøre Hanstholm Havn til en stærk energihavn med fokus på vedvarende energi og Power-to-X. Dertil kommer et stort fokus på at få mere gods over kaj via nye containerruter til centrale nøglemarkeder, realisering af havnens store potentiale inden for akvakultur samt Hanstholm Havns fortsatte udvikling som konkurrencedygtig serviceklynge.

 

Hvor er havnen så om ti år? Det har Søren Zohnesen et afsluttende bud på:

- Om ti år er Hanstholm Havn en moderne og aktiv fiskeri- og trafikhavn, hvor bæredygtighed og klima spiller en stor rolle. Vi vil gerne være CO2-neutrale, tilbyde bæredygtige løsninger og være bevidst om det aftryk, vi sætter, men også at kunne tilbyde fremtidens brændstoffer og understøtte den grønne omstilling af det maritime erhverv, siger han og sætter således tyk streg under, at ambitionerne her på Jyllands skulder er store.

 

Men det er jo som sagt også de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk