Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Jysk leverandør af løftegrej glæder sig til Transport Øst

Søgeord:

12. august 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

225 gange

Læses i øjeblikket af:

0

BSV Krantilbehør ser frem til den sjællandske messe.

 

Et stærkt brand fra en stærk leverandør af krangrej vil igen i år blive repræsenteret på Transport Øst.

 

Det drejer sig om virksomheden BSV Krantilbehør fra Vejen, som ser frem til at møde eksisterende kunder og samarbejdspartnere samt nye potentielle kunder i Greve.

 

- Kunderne sætter pris på kvalitet og dansk produktion og BSV sætter pris på at kunne møde sine kunder og samarbejdspartnere igen, siger direktør Flemming Jensen.

 

- Hos BSV er både ledelsen og medarbejderne glade for at virksomheden kan holde hjulene i gang. Især i tiden med pandemien har det været vigtigt at have hele fremstillingsprocessen in-house, uden at være afhængig af leverandører fra udlandet. Hvor mange virksomheder har oplevet meget lange leveringstider pga. import eller produktion i udlandet, har BSV produceret det hele på egen fabrik, som giver os mulighed for at sikre den høje kvalitet og fornuftige leveringstider, siger direktør Flemming Jensen.

Produkterne fra BSV er af højeste kvalitet – og det giver mange loyale kunder, lyder det fra virksomheden i Vejen. Produkterne er i frontlinjen, når der skal håndteres materialer såsom jord, sand, grus, asfalt, byggematerialer, m.v.

 

Med tiden har BSV opbygget et stærkt brand i kundernes og egen bevidsthed – med det særkende, at BSV kan tilbyde noget unikt, både inden for standardprodukter og kundetilpassede løsninger.

 

Produktsortimentet er udvidet kraftigt i løbet af de seneste 60 år, hvor der er blevet udviklet og produceret meget forskelligt løftegrej inden for mekanik, hydraulik og el-hydraulik.

 

BSV arbejder hovedsageligt med løft mellem 100 kg og 50 ton, hvor sortimentet rummer en bred vifte af standardprodukter, såsom pallegafler, hydrauliske grabber, løftetænger og meget andet – og inden for hver kategori er der mange løsninger. Fx er der almindelige pallegafler, teleskopiske med forøget frihøjde, selvafbalancerende pallegafler, som især bruges ifm. tårnkraner eller dem der kan løfte gipsplader m.m.

De hydrauliske grabber findes i flere forskellige størrelser og både som åben eller lukket model, som bruges til bl.a. entreprenørkørsel. Grabben findes også i en udgave, der kan anvendes til nem, hurtig og sikker håndtering af køreplader – en løsning, som BSV udviklede for ca. 10 år siden. Alle BSV-grabber af typen KS er som standard udstyret med en lastholdeventil.

 

På fabrikken i Vejen har BSV også sine egne ingeniører og teknikere ansat, der kan tegne og beregne specialdesignede løsninger til de mange forskelligartede opgaver og behov hos vognmændene.

 

- BSV-teamet glæder sig til at deltage på messen, slutter direktør Flemming Jensen.

 

Transport Øst finder sted 3.-4. september i Ventrupparken 12 i Greve. Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Entre 50 kr., parkering er gratis. Se liste over alle udstillere på transportost.dk/.

/Lastbilmagasinet.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk