Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kranfører vinder årets lærlingepris

Søgeord:

15. juni 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

181 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Mark Møller Sparre er fagligt og socialt forbillede, lyder det i dommernes afgørelse.

 

Mark Møller Sparre Jensen er kåret som årets transportlærling af ATL. Han udviklede sig fantastisk i sin læretid på kranvirksomheden BMS A/S, og nu, hvor han er færdigudlært som kranfører, står han tilbage som en rollemodel for andre lærlinge, lyder det.

 

Dommerkomiteen har peget på kranfører Mark Møller Sparre Jensen som vinder af Transportens Lærlingepris 2022, fordi han både socialt og fagligt har været et forbillede under sin uddannelse og samtidig været en meget respekteret medarbejder og kollega. I begyndelsen af læretiden havde han svært ved at finde motivationen, hvilket førte til en snak med BMS i prøvetiden, som fik ham på rette spor.

 

- Mark er et godt eksempel på et ungt menneske, der først havde svært ved at finde sig til rette i læreforløbet, men som vendte situationen til en succes. Han ”trådte i karakter” og fyldte herefter rollen som lærling og kollega 100 procent ud til sin egen og alle andres tilfredshed. Hans ændrede syn og indstilling i løbet af læretiden førte til respekt hos kollegaerne. Med sin vilje til at udvikle sig i læretiden er Mark en stærk rollemodel for andre lærlinge, hedder det i dommernes afgørelse.

Direktør i ATL, Lars William Wesch, mener, at han er et godt eksempel for de øvrige lærlinge i transportbranchen.

 

- Heldigvis sker der i disse år en stigning i antallet af uddannelsesaftaler på transportområdet. Over 1.000 lærlinge er i øjeblikket ved at tage en uddannelse som chauffør og kranfører. Men vi ved også, at nogen falder fra under uddannelsen. Derfor er dagens vinder et rigtig godt eksempel på, at man ikke skal give op, og at dialogen mellem lærling, skole og arbejdsgiver er så vigtig. Mark både ville og kunne, siger Lars William Wesch.

 

Mark Møller Sparre Jensen fik 12 til sin svendeprøve og er i dag fastansat hos BMS.

 

Dommerkomiteen består af Stina Vrang Elias - formand for Rådet for De Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, REU og administrerende direktør for tænketanken DEA, Simon Neergaard-Holm - direktør for SkillsDenmark og Simon Rasmussen - regionsordfører i EEO – Erhvervsskolernes Elev Organisation.

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk