Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kronjyderne vender stærkt tilbage

Søgeord:

31. august 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

213 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Ian Tambo og MTDK ser frem til at genbesøge Transport Øst.

 

MTDK satte sidste år for første gang deres ben på Transport Øst-messen – og i 2022 vender den kronjyske trailerforhandler stærkt tilbage for igen at se det sjællandske publikum i øjnene.

 

- Vores helt store motivation for at deltage er, at vi over en hel weekend får mulighed for at møde mange af vores kunder og samarbejdspartnere til en uformel messe, siger Ian Tambo, sælger hos MTDK.

 

MTDK holder til i Randers, hvorfra firmaet opbygger og leverer trailere til vognmænd – ikke kun fra området, men MTDK’s produkter ruller ud over hele det danske land.

 

- Vi har mange gode relationer i det østdanske, og på Transport Øst får vi mulighed for at dedikere alt vores tid til at pleje de relationer, siger Ian Tambo.

De gæster, der svinger forbi MTDK’s stand på Transport Øst, vil kunne se et par køretøjer fra forhandlerens alsidige modelprogram og få en god snak over en forfriskning med en af de tre mand fra salgsafdelingen, som MTDK stiller op med. Om der bliver brug for kolde og varme drikkevarer, bestemmer vejret – og det er også en del af charmen ved Transport Øst.

 

- At messen er udendørs, er efter vores mening et kæmpe plus, da det giver en meget hyggelig og uformel stemning, lyder det fra Ian Tambo.

 

Transport Øst finder sted 3.-4. september i Ventrupparken 12 i Greve. Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Entre 50 kr., parkering er gratis. Se liste over alle udstillere på transportøst.dk.

/Lastbilmagasinet.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk