Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kvindehold starter på chaufføruddannelsen

Søgeord:

7. december 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

255 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Nyt kvindehold på chaufføruddannelsen skal få flere ind i chaufførfaget.

 

Dekra Erhvervsskole opretter nu et nyt hold på chaufføruddannelsen målrettet kvinder. Det nye hold starter op i januar 2023, og det er forhåbningen, at klasser målrettet kvinder vil få flere til at søge ind på chaufføruddannelsen. For kun 2% af lastbilchauffører er kvinder, og det tal er for lavt, mener ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

 

Der er alt få kvinder i transportbranchen, og det vil ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport og Dekra Erhvervsskole, som blandt andet rummer chaufføruddannelsen, nu gøre noget ved.

 

Med en ny klasse på chaufføruddannelsen målrettet kvinder er det forhåbningen, at flere kvinder vil søge ind på chaufføruddannelsen. For kun 2% af lastbilchaufførerne er kvinder, og første skridt til at få lavet om på det tal er ved at få flere kvinder til at tage chaufføruddannelsen.

Det fortæller politisk chef i ITD, Henriette Kjær.

 

- Lige nu er kun to procent af chaufførerne i Danmark kvinder. Der er derfor et stort og uudnyttet potentiale blandt de unge kvinder, der står over for at skulle vælge uddannelse. De vil kunne tilføre faget noget af den arbejdskraft, vi mangler, så det er da oplagt at prøve at få fat i dem, siger Henriette Kjær og tilføjer.

 

- Vores tanke er at oprette nogle klasser målrettet kvinder, så kvinderne ikke føler sig så alene på uddannelsen, hvor det ofte sker, at de er den eneste kvinde på holdet. I det set-up, vi laver med Dekra, får kvinderne mulighed for at kunne spejle sig i hinanden og ikke kun forholde sig til mandlige medstuderende.

Manglen på chauffører er en af de største udfordringer for transportbranchen. Allerede nu mangler der 450.000 lastbilchauffører i Europa, og den internationale transportorganisation, IRU, spår, at det tal vil stige de kommende år. Derfor er der behov for at gøre en indsats for at få flere lastbilchauffører, og et af de steder, man kan sætte ind, er på chaufføruddannelserne, hvor frafaldet generelt er stort.

 

Men ved at gøre en ekstra indsats for at få kvinder til at føle sig velkomne har Dekra haft succes med at få flere kvinder til at søge ind på chaufføruddannelsen.

 

– De kvinder, vi har på uddannelsen, både kan og vil det samme som deres mandlige kolleger. Så vi vil se på, om vi kan tilrettelægge det således, at flere af vores kvindelige undervisere får timer i klassen for at give dem nogle gode forbilleder og rollemodeller at spejle sig i, men ellers vil der ikke være noget, som fra vores side adskiller sig fra de øvrige klasser, siger Anja Brauner-Kristiansen, der er administrerende direktør i Dekra.

Eleverne på kvindeholdet vil dog alligevel opleve, at noget er anderledes

 

– Når vi har klasser med flere kvinder, oplever vi, at det gør noget godt ved stemningen. Jeg tror, det skyldes, at det generelt er godt med forskellighed i fællesskaber, både når det gælder køn, alder, etnicitet, religion og så videre, siger Anja Brauner-Kristiansen.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk