Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Marlog etablerer sig i Fredericia

Søgeord:

8. april 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

173 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Får fast base i ADP’s Port House.

 

Marlog, Danmarks nationale klyngeorganisation for det maritime erhverv og logistik, etablerer sig i Trekantområdet og får fast base i Port House, som er havneselskabet ADP’s kontordomicil i Fredericia. I Port House vil Marlog komme tæt på ADP, men også høste stor synergi til de to klyngeorganisationer inden for energi og forsyning, Energy Cluster Denmark og Center Denmark, som etablerede kontor i Fredericia sidste år.

 

- At vi nu kan byde velkommen til Marlog og Trekantområdets Power-to-X partnerskab styrker områdets udvikling som fremtidens knudepunkt for både transport og logistik samt den grønne omstilling inden for energi- og forsyningsområdet. Vi har Danmarks største multimodale område med Taulov Dry Port, lufthavn og havn, samt en klynge af Danmarks største virksomheder inden for energi, forsyning, transport og logistik samt forskning. Dette placerer området i en naturlig førerposition i forhold til at skabe vækst og tiltrække arbejdspladser til regionen, siger Rune D. Rasmussen, administrerende direktør i ADP A/S.

I Marlog ser man frem til samarbejdet med Trekantområdet.

 

- Vi lander lige ned i hjertet af logistik-Danmark, og dét er jeg overbevist om er en fordel for både transport- og logistikvirksomhederne i Trekantområdet og for os som erhvervsklyngeorganisation. Vi får en god platform til hurtigt at komme i kontakt med virksomhederne, og netop det opsøgende arbejde er noget af det første, vi vil prioritere, når vores nye medarbejder er landet i Fredericia, siger Mikkel Navarro Hansen, direktør i Marlog.

 

- Virksomhederne er også meget velkomne til selv at henvende sig til os med udfordringer og behov. Vi laver dog ikke produktudvikling og forretningsudviklingsforløb med den enkelte virksomhed. Vi ligger så at sige ”skridtet før”, hvor vi typisk hjælper en gruppe af virksomheder med at styrke deres innovationskraft og forudsætninger for at udvikle deres produkter og forretningsmodeller. For eksempel i forhold til grøn omstilling, digitalisering, kompetencer, iværksætteri og internationalisering, slutter Mikkel Navarro Hansen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com