Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- Motorvejsaftale er kun en halv sejr

Søgeord:

10. september 2021  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

203 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Billund-direktør Jan Hessellund valgt som ny formand for Hærvejskomiteen.

 

Med 5,9 mia. kr. bevilget til de første etaper af en Ny Midtjysk Motorvej har Hærvejskomitéen opnået en milepæl i arbejdet for en forbedret motorvejsinfrastruktur i Jylland.

 

Derfor var det en god anledning for komitéens formand Poul Andersen til at give stafetten videre til nye kræfter. Det sagde den afgående formand ved Hærvejskomitéens årlige generalforsamling for nylig, der var forsinket med et halvt år på grund corona-situationen.

 

Efter generalforsamlingen konstituerede Hærvejskomitéens styregruppe sig med en ny formand, og valget faldt på administrerende direktør Jan Hessellund, Billund Airport.

 

- Vi kender jo Jan som medlem af styregruppen, hvor han har ydet et stærkt stykke arbejde. Han har et rigtig godt netværk blandt både erhvervsledere og politikere samt ikke mindst evnen til at tale, så det både kan høres og forstås. Så han bliver en rigtig god formand, siger Poul Andersen, der selv fortsætter som menigt medlem af styregruppen, men stopper som medlem af regionsrådet for Region Syddanmark ved efterårets valg for at hellige sig familien.

Den nye formand ser frem til at kæmpe videre for sagen – herunder at få sikret den politiske opbakning til at realisere den sydlige del af projektet, og få bundet “de løse ender” sammen i Nord- og Midtjylland.

 

- Vi har vundet en halv sejr, og det skyldes, at mange gode kræfter har arbejdet hårdt for sagen siden Hærvejskomitéens stiftelse for ti år siden. Det er der grund til at fejre, og så trækker vi i arbejdstøjet igen og fortsætter, siger Jan Hessellund og fortsætter:

 

- Analyserne har dokumenteret de mange gode, saglige grunde bag projektet, så vi er optimister, men vi er også realister i forhold til den politiske aftale. De kommende år vil vi arbejde på at få fremskyndet tidsplanen og forklare politikerne, at en halv motorvej med hul i midten kun er en halv løsning for Jyllands-korridoren.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com