Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny ansvarlig for Italien-trafikker

Søgeord:

14. juni 2019  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

2696 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Strukturelle ændringer hos A/S J. Lauritzen’s Eftf.

 

For at komme tættere på driften har A/S J. Lauritzen’s Eftf. besluttet at ændre på opgavefordelingen mellem virksomhedens kontorer i Esbjerg og Støvring.

 

Afdelingen i det nordjyske vil fremadrettet udelukkende håndtere transport af køl- og frysevarer, og derfor samler Lauritzen’s ansvaret for den norske tørgodsafdeling i Esbjerg, hvilket har medført en række strukturelle ændringer.

 

Skal udvikle Italien

A/S J. Lauritzen’s Eftf. har rødder helt tilbage til 1884. I dag – mere end 130 år efter stiftelsen – er det den intermodale transport mellem Skandinavien og Italien, der udgør hovedproduktet. Hele 90 procent af godsbane-forretningen hos Lauritzen udgøres af transport til og fra Skandinavien og Italien, mens de sidste ti procent er mellem Skandinavien og den iberiske halvø.

Ansvaret for den norske tørgods har i mange år været delt mellem de to kontorer i Esbjerg og Støvring, men for at sikre det rette fokus har selskabet altså nu valgt at samle disse aktiviteter i Esbjerg.

 

Organisationsmæssigt har omstrukturering af opgavefordelingen resulteret i et behov for en ny kompetence i Esbjerg til at håndtere de opgaver, som hidtil er blevet løst i Støvring. Derfor har Lauritzen’s ansat Niels Bolding Hygom Andersen til at varetage dette ansvarsområde samt lede booking- og speditionsgruppen i Esbjerg, der nu består af seks medarbejdere inklusive den nye operations manager lyder det fra selskabet.

 

- Niels får det operationelle ansvar for trafikken fra Norge til Italien med intermodale løsninger. I den rolle er vi sikre på, han er i stand til at udvikle trafikken til fordel for vores kunder, og derudover kan Niels bidrage til vores allerede gode arbejdsmiljø, siger Jan Brøgger, General Manager hos J. Lauritzen’s Eftf. i Esbjerg.

Niels Bolding Hygum Andersen er 36 år og bor i Esbjerg med sin kone og tre børn. Niels har tolv års erfaring indenfor transportbranchen, og kommer senest fra en lignende stilling hos anden virksomhed i Esbjerg.

 

- I forhold til min ansættelse havde vi nogle gode og konstruktive møder, hvor jeg blev mødt af en seriøs og reel tilgang. Denne proces gjorde mig tryg og overbevist om, at det er det helt rigtige valg for mig at prøve kræfter med en stilling som operations manager her hos Lauritzen, siger Niels Bolding Hygom Andersen og fortsætter:

 

- De første dage i virksomheden under introforløbet var intense og med masser at tage ind, men en rigtig positiv oplevelse, hvor jeg er blevet taget godt imod af mine nye kollegaer. Jeg ser frem til at være her hos Lauritzen i en ny rolle og ikke mindst at arbejde sammen med de gode folk her i kompagniet, slutter Niels.

Ny til thermotrafikker

Ud over Lauritzen’s historiske fokusmarkeder, Norge og Italien, betragter selskabet nu også Norge, Danmark og Sverige som de strategiske hjemmemarkeder og Tyskland, Holland, Belgien, Nordfrankrig, Østrig og Italien som selskabets faste destinationsmarkeder.

 

For at fastholde fokus på såvel daglig operation og den strategiske forretningsudvikling har Lauritzen’s valgt at tildele 33-årige Morten D. Christensen ansvaret som operations manager for thermotrafikker - under fortsat reference til Lars Andreasen, ligesom han i første omgang også vil varetage daglige operationelle opgaver.

 

Lars Andreasen:

 

- Morten har i særlig grad udvist stort engagement i at løse de udfordringer, vi møder i hverdagen. Derudover har han grebet chancen og taget ejerskab i forhold til de taktiske overvejelser, vi har gjort ved udvidelse med nye markeder. Det er vores hensigt at vi med denne ændring kan fastholde den fokuserede indsats på den fortsatte udvikling af vores forretning, samtidig med at vi ikke går på kompromis med kvaliteten i vores daglige opgaver, siger han.

Morten D. Christensen, som er bosiddende i Klarup, har været ansat hos J. Lauritzen's Eftf. siden maj 2017. Oprindeligt varetog han import fra Italien til Norge og Danmark og senest har han varetaget import fra Benelux til Norge og Danmark.

 

(Denne artikel er også bragt i temaet "Sydeuropa" i Transport Tidende nummer 12).

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com