Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny CEO overtager roret i Odfjell

Søgeord:

5. maj 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

183 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Det norske rederi har fundet ny topchef i egne rækker.

 

Det norske rederi Odfjell SE har udpeget Harald Fotland som ny administrerende direktør. Fotland kommer fra stillingen som selskabets driftsdirektør, og han overtager som topchef med virkning fra 6. maj.

 

- Vi er glade for at få en intern kandidat til at overtage roret på Odfjell. Ansættelsen er sket efter et forløb med både eksterne og interne kandidater. Harald har udmærket sig ved at lede innovative og transformative projekter i sin tid i virksomheden. Han har ekspertisen og erfaringen til at sikre kontinuitet og fremskridt og til yderligere at styrke Odfjells industrilederskab, siger bestyrelsesformand i Odfjell SE, Laurence Odfjell.

 

Harald Fotland efterfølger Kristian Mørch, der i marts meddelte, at han ønskede at træde tilbage, når der var fundet en passende efterfølger. Mørch vil forblive tilgængelig i seks måneder for at understøtte en problemfri overgang.

- På vegne af mig selv og bestyrelsen vil jeg gerne udtrykke en oprigtig tak til Kristian for hans mange bidrag til Odfjell i hans syvårige embedsperiode. Virksomheden har gennemgået en markant transformation, og står i dag på en solid og effektiv platform. Vi har løst fortidens udfordringer og forbereder os på fremtiden, lyder det fra Laurence Odfjell.

 

Harald Fotland kom til Odfjell i 2010 som personalechef. Han blev udnævnt til senior vice president for Odfjell Tankers i 2015 og tog rollen som selskabets første driftsdirektør i 2018.

 

- Jeg er spændt og beæret over at påtage mig stillingen som administrerende direktør for Odfjell. Siden 2015 har jeg haft det privilegium at være med til at vækste og transformere Odfjell til verdens største dybhavsoperatør med den mest energieffektive kemikalietankflåde i verden. Odfjell-platformen og det grundlæggende i vores branche er det stærkeste, vi har set i mange år, og jeg ser frem til at høste af de solide forberedelser, som Odfjell-teamet har lavet over flere år. Vi har et imponerende globalt team og er på en solid udviklingsvej. Min kerneopgave bliver at sikre, at vi fortsat leverer tjenester i verdensklasse inden for shipping og på vores terminaler – sikkert, bæredygtigt og mere effektivt end nogen anden i branchen, siger Harald Fotland.

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk