Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny direktør i Ejendomstorvet

Søgeord:

4. september 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

364 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Henter ny topchef fra Coloplast.

 

Erhvervsportalen Ejendomstorvet har ansat Jakob Wegener som ny direktør.

 

Jakob Wegener er headhuntet fra en stilling som Global Head of Media Activation hos Coloplast og Managing Director hos GroupM Connect. Inden sin karriere i mediebureau-verdenen arbejdede han i 2008 for Google Danmark som Industry Analyst. Jakob Wegener er uddannet fra London inden for kreativ produktion i 2001, som siden er suppleret med HD fra CBS og studier på ITU.

 

- Med Jakob Wegener får vi både en erfaren leder og en direktør, der har dyb indsigt i og stor erfaring med generel søgeadfærd og hele det digitale univers, der i høj grad også kommer til at præge ejendomsbranchen i fremtiden. Derudover har Jakob stor erfaring med både søgemaskineoptimering og annoncering, hvilket er vigtige elementer i Ejendomstorvets fundament. I bestyrelsen er vi overbeviste om, at Jakob har den rette profil til at løfte Ejendomstorvet til næste niveau, siger bestyrelsesformand for Ejendomstorvet.dk, Mikkel Søby.

Jakob Wegener erstatter Simon Birch Skou, der efter tre år som topchef stopper i virksomheden.

 

- Simon har været med til at bygge Ejendomstorvet op til en succesfuld forretning, skabt en organisation og stået i spidsen for den revitaliseringsproces, herunder blandt andet navneskiftet fra Oline.dk, der for alvor har skabt succes for portalen. Simon har med dygtighed og udpræget sans for forretningen ført Ejendomstorvet frem til at være den førende danske erhvervsportal for erhvervslokaler og investeringsejendomme. Vi er utrolig glade og stolte over det stykke arbejde, som Simon har leveret for Ejendomstorvet.dk. Vi vil gerne takke Simon for hans dybt dedikerede indsats hos Ejendomstorvet.dk, og vi ønsker ham alt det bedste i sin videre karriere, siger Mikkel Søby.

Simon Birch Skou:

 

- Det har været en spændende rejse at være direktør for Ejendomstorvet.dk, Danmarks ældste og stærkeste erhvervsportal. I løbet af de seneste år har jeg sammen med bestyrelsen og mit team gennemført en revitaliseringsproces, som har løftet portalen hele vejen rundt, så den i dag er klart markedsledende og særdeles godt positioneret til fremtiden. Det er jeg både glad og stolt over. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle omkring Ejendomstorvet for en fantastisk spændende og lærerig tid. Nu glæder jeg mig til at komme i gang med de nye udfordringer hos Cardlay, afslutter Simon Birch Skou, der fortsætter sin karriere i den globale digitale fintech-virksomhed Cardlay.

Jakob Wegener tiltræder sin nye stilling 1. oktober. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com