Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny finansdirektør i DFDS

Søgeord:

3. juli 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

336 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Karina Deacon tiltræder ved årsskiftet.

 

Fra årsskiftet bliver det 50-årige Karina Deacon, der kommer til at sidde på pengekassen som ny finansdirektør i DFDS-koncernen.

 

Med virkning fra 1. januar 2020 erstatter den nye CFO Torben Carlsen i stillingen efter hans udnævnelse til president & CEO fra 1. maj 2019.

 

Sammen med Torben Carlsen vil Karina Deacon udgøre koncernens direktion, og hun indtræder ligeledes i koncernledelsen.

 

- Jeg er meget glad for at byde Karina velkommen til DFDS. Hendes erfaring fra succesrige børsnoterede virksomheder og en betydelig international karriere passer perfekt til hendes nye rolle i DFDS, siger Torben Carlsen.

 

I sin nye rolle som DFDS’ Group CFO vil en primær opgave være at drive fortsat indtjeningsvækst. Karina Deacon bliver ansvarlig for Finance Division, der omfatter Corporate Finance, Group Accounts & Tax, Investor Relations & Corporate Planning, Procurement, Legal & Insurance samt DFDS’ interne Strategy & Consulting team.

Karina Deacon har omfattende strategisk og økonomisk ledelseserfaring fra stillinger i flere store internationale virksomheder. Hun er cand.merc. i Business Administration & Auditing og har samlet erfaring med forskellige ledelses-, finans- og regnskabsroller hos PWC og ISS og som CFO for Landic Property, Saxo Bank og senest Nilfisk.

 

- Sammen med Karina ser jeg frem til at opfylde ambitionerne i vores nye Win 23-strategi. Her vil Karinas erfaring med effektivitet og transformationer være af stor værdi for DFDS, siger Torben Carlsen.

 

- Jeg glæder mig til at komme til DFDS og et team, der er lykkedes med at skabe imponerende resultater igennem mange år. Det ser jeg meget frem til at bidrage til sammen med mine nye kolleger, siger Karina Deacon. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com