Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny sættevogn trækker i Tradium

Søgeord:

7. september 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

197 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Nye muligheder efter ændringer i kørekortbekendtgørelsen.

 

På Tradium i Randers og på Djursland forgår undervisningen i kørsel med vogntog nu i nyindkøbt sættevogn og trækker frem for med lastbil. Det er muligt efter ændringer i kørekortbekendtgørelsen.

 

På Tradium Ring Djursland er det først hold i disse dage ved at modtage undervisning i kørsel med vogntog, kategori C/E i skolens nye Scania V8 sættevognstrækker.

 

Hvor det tidligere kun var tilladt at få undervisning og gå til køreprøve i lastbil med påhængsvogn, kan man nu give køreundervisning og tage kørekort i et sættevogntog. Det er muligt efter at Færdselsstyrelsen har lavet en ændring i bekendtgørelse om kørekort.

 

- Det giver rigtig god mening at bruge en sættevogn i køreundervisningen, fordi langt de fleste kører med sættevogn på landevejen. Så nu kan vi endelig uddanne de nye vogntogschauffører i noget materiel, som de kommer til at bruge med det samme, fortæller Tony Coucheron, der er underviser på Transportuddannelse på Tradium Ring Djursland.

Sammen med sættevognstrækkeren har Tradium investeret i en helt ny citytrailer med styrende bagaksel og læssebagsmæk.

 

- Trafiksikkerhed er en af de dimensioner i undervisningen, som vi lægger meget vægt på Tradium. Med vores ny citytrailer lærer vores kursister også at mester udsving ved drej i byen. Det har det først hold taget rigtig godt imod, fortæller kørelærerne.

 

Tradium har både en transportafdeling i Randers med en stor køregård til praktiske øvelser og på Djursland har skolen et køretekniske anlæg med kuperet terræn, der er et af de største i Danmark. Det nye vogntog skal køre forskudt på begge afdelinger, så flest muligt får adgang til undervisningen. Kursisterne for også fortsat undervisning i lastbil med påhængsvogn, så de bliver fortrolige med begge dele. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com