Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nye ansigter i ITD Arbejdsgiver-bestyrelse

Søgeord:

7. juli 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

381 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Færdselsstyrelsen har sat sig ud over fordums monopoltider, lød det fra formanden om godkendelsen af ny overenskomst.

 

ITD Arbejdsgiver har netop afholdt den årlige ordinære generalforsamling.

 

Der var på dagens generalforsamling valg til to bestyrelsesposter, idet Nikolai Sejr Sørensen (Leif Sørensen Tanktransport ApS, Egtved) og Svend Erik Brogaard (Vognmand Sv.E. Brogaard A/S, Holstebro) begge var på valg og ikke ønskede at modtage genvalg.

 

Nye bestyrelsesmedlemmer i ITD Arbejdsgiver er Anders Bennedsen (Vognmandsforretning Anders Bennedsen, Vejen) og Johnny Schirrmacher (J.O. Rasmussen & Co. A/S, Greve).

 

På suppleantposterne var både 1. og 2. suppleant på valg, og her modtog Frede Matzen (Frede Matzen ApS, Ribe) genvalg, nu som 1. suppleant, mens Svend Erik Brogaard (Vognmand Sv. E. Brogaard A/S, Holstebro) blev valgt som 2. suppleant. Begge for en 1-årig periode.

Ifølge ITD Arbejdsgivers vedtægter er formand og næstformand i ITD fødte medlemmer af ITD Arbejdsgivers bestyrelse. Dermed er Christian Sørensen Madsen (S. Chr. Sørensen A/S, Rødding) fortsat formand og Niels Juel Nielsen (Boxlink ApS, Århus) fortsat næstformand i foreningen.

 

På generalforsamlingen kunne medlemmerne af arbejdsgiverforeningen desuden høre formand Christian Sørensen Madsen fortælle om blandt andet godkendelsen af ITD Arbejdsgivers overenskomst med Krifa:

 

- Færdselsstyrelsen er trådt i karakter og har sat sig ud over fordums monopoltider og har godkendt vores overenskomst som værende på niveau med de retningsgivende overenskomster på transportområdet. Kulminationen på flere års hårdt arbejde har således båret frugt, og eksamen er langt om længe bestået. Dermed er der nu taget et vigtigt skridt mod fuld foreningsfrihed også på arbejdsgiversiden, så medarbejdere i transportbranchen kan tilbydes tidssvarende og attraktive overenskomster. Det er en kæmpe sejr for vores lille forening, da vi herved har brudt monopolet på vejgodstransportområdet, lød det fra formanden. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com