Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nye luftfartsuddannelser

15. januar 2019  |  

Af Redaktionen

To er helt nye, mens fire erstatter eksisterende.

 

Der er udviklet seks nye AMU-mål til lufthavnsområdet. To af dem er helt nye og fire erstatter eksisterende mål.

 

Det skriver Transporterhvervets Uddannelser (TUR).

 

I efteråret 2018 er der blevet arbejdet intenst på godkendelsen af nye AMU-uddannelser og det har resulteret i seks nye AMU-mål til lufthavnsområdet. Målene bliver indtil videre afviklet uden en afsluttende prøve. De afsluttende prøver vil dog komme i løbet af 2019, lige som alle eksisterende AMU-uddannelser skal være prøvebelagt ved starten af 2020, lyder det fra TUR.

 

Årsagen til de nye uddannelser er et ønske fra branchen om at modernisere AMU-uddannelsesrækken inden for lufthavnsområdet, så de kan leve op til nye standarder inden for udstyr, arbejdsorganisering og lovkrav.

De 6 nye uddannelser er:

 

  • ”Betjening af fly med selvkørende lasteenhed”. Afløser ”Betjening af fly med lastbilmonteret highloader”.
  • ”Arbejde i og omkring fly på standplads – ajourføring”. Afløser ”Sikkerhed v. arb. på forplads og flyside – ajour”.
  • ”Anti- og Deicing af fly”. Afløser ”Af-isning af fly”.
  • ”Anti- og Deicing af fly – ajourføring”. Afløser ”Afisning af fly – ajourføring”.
  • ”Lastning og losning af stykgods og bagage i fly”. Uddannelsen er ny. Uddannelsen er beregnet for medarbejdere, som arbejder sammen med en kollega, der har funktionen som laste- eller losseansvarlig i forhold til det pågældende fly.
  • ”Lastning, losning og lastsikring af ULD i fly”. Uddannelsen er ny. Uddannelsen er beregnet for medarbejdere, som arbejder sammen med en kollega, der har funktionen som laste- eller losseansvarlig i forhold til det pågældende fly.
IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

178 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com