Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nyt center for maritim forskning

Søgeord:

8. december 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

210 gange

Læses i øjeblikket af:

1

”En fantastisk mulighed for RUC”.

 

I januar 2021 åbner det nye forskningscenter Center for Maritim og Marin Forskning på Roskilde Universitet.

 

Det tværfaglige center skal samarbejde med maritime erhverv og det maritime miljø, som - ifølge en rapport udarbejdet for Søfartsstyrelsen - direkte og indirekte står for 3,4 procent af beskæftigelsen i Danmark. Forskningscentrets fokus vil være at bidrage til at sikre et grønt, bæredygtigt og innovativt maritimt miljø i Danmark. De maritime erhverv dækker blandt andet over fiskeri, transport, havne, og havvindmølleparker.

 

- Det er en fantastisk mulighed for forskning på Roskilde Universitet, og centrets forskning skal være med til at reducere udledningen af CO2 fra den maritime sektor og sikre et godt havmiljø. På universitetet bliver der allerede nu arbejdet med dette i flere forskningsprojekter som blandt andet det Innovationsfonden-støttede projekt RoRoGreen, som ved hjælp af algoritmer skal reducere CO2-udledning ved sejlads med skibe, som transporterer lastbiler og anhængere med gods. Jeg håber, at vi igennem det nye center får mulighed for endnu flere projekter på det maritime og marine område, siger centerleder og lektor Line Reinhardt.

Center for Maritim og Marin Forskning er tværfagligt og trækker på flere forskningsmiljøer på tværs af Roskilde Universitet, og centeret vil desuden samarbejde med eksterne partnere fra private virksomheder og organisationer, offentlige institutioner og ngo'er. Forskningen vil blive udfoldet i både større forskningsprojekter og i problemorienterede projekter for studerende.

 

Centeret indgår som en del af partnerskabet Maritime Research Alliance, som samler maritime uddannelser og forskningsinitiativer på tværs af Danmarks videregående uddannelsesinstitutioner. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com