Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ørsted er verdens mest bæredygtige virksomhed

Søgeord:

24. januar 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

275 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Indtager som første energiselskab nogensinde toppen af Global 100-indekset.

 

Danske Ørsted er ifølge 2020-udgaven af Corporate Knights’ Global 100-indekset over de 100 mest bæredygtige virksomheder i verden, som netop er offentliggjort, verdens mest bæredygtige virksomhed. Ørsted præsterer dermed bedst blandt flere end 7.300 globale virksomheder med indtægter i milliardklassen, og selskabet er desuden det første energiselskab nogensinde, der indtager en førsteplads i indekset.

 

Selskabet har på ti år gennemført en fundamental omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi, og nu opfordrer Ørsted alle lande og virksomheder til at reducere deres CO2-udledning for at hjælpe med til at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.

 

For Ørsted er placeringen som verdens mest bæredygtige virksomhed en anerkendelse af selskabets grundlæggende strategiske omstilling fra fossile brændstoffer til grøn energi i løbet af de seneste ti år, siger Henrik Poulsen, administrerende direktør i Ørsted:

- Vi er utrolig stolte over at være blevet kåret som verdens mest bæredygtige selskab. Hvor vi tidligere var et traditionelt energiselskab baseret på fossile brændstoffer, er vi nu et af verdens største selskaber inden for vedvarende energi. Hver dag leverer vi grønne energiløsninger i industriel skala for at bekæmpe klimaforandringerne, som er den største udfordring i vores tid, siger Henrik Poulsen.

 

Ørsted har siden 2006 reduceret CO2-udledningen fra sin energiproduktion og drift med 83 procent og vil stort set være CO2-neutral i 2025. De havvindmølleparker, som Ørsted har opført, forsyner i dag mere end 13 mio. mennesker med grøn strøm, og det er Ørsteds plan er at øge dette antal til 50 mio. inden 2030.

Nødvendig omstilling til vedvarende energi

For ti år siden besluttede Ørsted at ændre sin forretningsmodel, i erkendelse af at en kerneforretning baseret på fossile brændstoffer ikke ville være holdbar på længere sigt.

 

Energi fra havvind er de fleste steder nu væsentligt billigere end energi fra nyopførte kul- eller gasfyrede kraftværker, hvilket gør havvind til en vigtig teknologi i den globale omstilling til grøn energi. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) har havvind potentialet til at forsyne flere hundrede millioner mennesker med grøn strøm. Knap 75 procent af alle globale drivhusgasser stammer dog fortsat fra fossile brændstoffer, og CO2-udledningen fortsætter med at stige.

 

- Selvom vi er taknemmelige over at være blevet kåret som verdens mest bæredygtige virksomhed, så så vi hellere, at verden udviklede sig i en mere bæredygtig retning. Den globale udledning af drivhusgasser er steget i årtier og er nu på sit højeste niveau nogensinde. Der er ingen tid at spilde, hvis vi skal stoppe den globale opvarmning og halvere den globale udledning inden 2030, sådan som klimavidenskaben anbefaler, siger Henrik Poulsen og fortsætter:

- Vi har de grønne teknologier, der skal til for at kunne omstille de globale energisystemer. Lande og virksomheder skal arbejde sammen og træffe modige valg for at fremskynde den grønne omstilling, reducere deres udledning og begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Det skylder vi efter min mening de nuværende og ikke mindst de fremtidige generationer, siger han. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com