Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

OK tjente halv milliard

9. april 2019  |  

Af Redaktionen

Særligt datterselskabet Kamstrup præsterede sidste år.

 

OK-koncernen præsenterede for nylig et koncernresultat på 517 mio. kr. før skat i 2018. Overskuddet er på niveau med sidste års rekordresultat, hvilket anses som meget tilfredsstillende.

 

Samlet set lyder omsætningen for 2018 på mere end 9,7 mia. kr. mod sidste års 8,2 mia. kr.

 

Ifølge Jørgen Wisborg, administrerende direktør i OK og bestyrelsesformand i datterselskabet Kamstrup, er der flere årsager til væksten.

 

- Hvis vi ser isoleret på moderselskabet OK, er der ingen tvivl om, at OK først og fremmest har et stærkt brand og en stærk lokal forankring med 665 tankstationer landet over. Vi har de senere år investeret meget i at forbedre kundeoplevelsen og gøre det så nemt og bekvemt som muligt at tanke eller vaske sin bil ude på vores stationer. Vores app, som kan åbne en benzinstander og starte en bilvask for kunden, mens man bliver i bilen, er det indlysende eksempel, men også på andre forretningsområder har vi opgraderet med digitale og brugervenlige løsninger til kunden, siger Jørgen Wisborg.

I datterselskabet Kamstrup er omsætningen steget fra 2,1 mia. kr. i 2017 til 2,4 mia. kr. i 2018. Væksten er både et resultat af en stadig stigende tilstedeværelse på verdensplan inden for intelligent måling og styring af energi, og at Kamstrup har leveret på store elmåler-projekter i Norge og Danmark, lyder det.

 

OK-koncernen beskæftiger samlet omkring 2.000 medarbejdere. /anga.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

580 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com